Erfaring
Motivation
For femte år i træk er Claus Wittenborg at finde på The M List, og ikke uden grund. Som adm. direktør og partner hos et af landets største og ældste reklamebureauer står han som en solid frontfigur i spidsen for spændende brands af både national og international karakter. Brands der bl.a. tæller LEGO, Coloplast og Widex. Alene i løbet af det seneste år har Advance hentet 10 nye store kunder hjem, hvilket afspejler Claus’ evne til at kombinere stabilitet med vision og fornyelse. Med udgangspunkt i stor begavelse for brand- og produktpositioneringsstrategier og kreative koncepter, står han som et fagligt fyrtårn i branchen og en dertil stærk leder. En leder, der i 2019 kunne fejre sit 25-års jubilæum hos bureauet med succesfuld global markedsføring af LEGO-brandet og medlem af Worldwide Partners i ærmet. Claus er urokkelig på The M List.