Erfaring
Henriks karriere startede da han i 1999 grundlagde Intervare.dk, som han drev i to år, før han i 2001 blev Key Account Manager hos Instant-Answer. Fra 2004 og knap et år frem havde han sin gang hos Deducta, inden han i 2005 startede det, der i dag hedder IIH Nordic, hvor han fortsat sidder som CEO.
Motivation
Ingen er selvskrevne på The M List, men få profiler kan alligevel prale af en fuld plade, fordi de slet og ret er særlig synlige på den foranderlige og konkurrenceprægede bureauscene. Én af disse profiler er Henrik Stenmann, der er at finde på listen for femte år i træk. Igen i år høster Henrik og bureauet anerkendelse for deres høje kompetenceniveau. Særligt når det kommer til de datatunge aspekter af digital marketing. Nævneværdig er også den fortsatte effekt af bureauets firedages arbejdsuge: IIH Nordic kan prale af at have nogle af de mest tilfredse og mindst fraværende medarbejdere, og dertil et økonomisk overskud, der taler for sig selv. Henrik er ikke blot en særdeles dygtig digital marketer, han er også en visionær leder og en begavet forretningsmand.