Erfaring

I 1998 stiftede Kasper sammen med sin bror bureauet Webdanmark, der i 2015 skiftede navn til IMPACT. Her sidder han i dag som CEO, Management Consultant og partner, og sidder derudover på en række bestyrelsesposter

Motivation

Kasper Holst er, som medstifter af IMPACT, en af de mest succesfulde digitale marketers herhjemme. Med en stærk CEO i front er IMPACT fortsat en af de førende specialister inden for digital transformation og e-commerce, og der ses en flot vækst på såvel bundlinje som medarbejderantal. Kompetencer og performance, der medfører fastholdelse af høj kunde- og medarbejdertilfredshed. Listen af succesfulde projekter er lang, men tæller bl.a. succesfuld lancering af digitale platforme med mia. omsætning, herunder nemlig.com og Lemvigh-Müller, samt lanceringen af et globalt brandsite for Ganni. Kasper er fuldt opdateret på samfundets tendenser og forstår at omsætte vision til handling. Han skal naturligvis igen i år anerkendes for flotte resultater med en plads på årets liste.

Hvad har været din største professionelle succes i 2019?

Fastholdt høj medarbejder- og kundetilfredshed kombineret med vækst på 25 % +. Skabt vækst for kunder og globale løsninger: GANNI live i USA med digital POS, Chr. Hansen første i Norden på Salesforce B2B og Carl Hansen & Søn e-commerce i Japan. Vinder af E-handelsprisen og DDA Commerce med nemlig.com app. Udkommet med IMPACT Omnichannel Index.

Hvad ville du gerne have gjort mere af i 2019?

Jeg vil altid gerne bruge mere tid på at udleve endnu flere ambitiøse væksttiltag for vores kunder og facetime med kunder og medarbejdere. Det er her, magien sker.

Hvad bliver din største marketingudfordring i 2020 hvis forudsigelserne om dårligere konjunkturer holder stik?

Den største udfordring bliver at formidle, at digitale investeringer er nødvendige for at vækst. Særligt til de bestyrelser, der ikke har erfaring med at investere. Her skal vi være enormt skarpe i at belyse slutkundernes forventninger og tilbagebetalingstid på investeringerne.

Hvordan forventer du, at din rolle vil forandre sig i 2020?

Med mere end 200 dygtige mennesker i IMPACT vil jeg sætte retning. Dvs. øget fokus på at dyrke vores kultur, sikre kundecentrisk adfærd og empowerment. Som ledelse skal vi sikre de optimale rammer for udvikling af mennesker og tæt samarbejde med vores kunder. Og dertil fastholde knivskarpt fokus på at skabe resultater for hver enkelt kunde.

Vil FN’s verdensmål påvirke dit arbejde i 2020 – og i så fald hvordan?

Ja helt sikkert. Jeg ser det som meget positivt, at både ledelse og medarbejdere har udtrykt ambitioner om, at IMPACT understøtter verdensmålene igennem principper og endda allokering af timer dertil. Vi kommer til at se på muligheder for at gennemføre konkrete tiltag og bruge innovationstimer på at understøtte verdensmålene.

Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap – hvem skulle det være og hvorfor?

Min gode ven Rasmus Houlind (og hans dygtige kolleger) for at tage Agillic på Børsen. Virksomhed: Raptor gør det supergodt som ny dansk spiller i et krævende marked med global konkurrence.