Erfaring
Liselotte startede karrieren som Web Content Manager hos SEB, hvorefter hun rykkede til en lignende stilling hos Nordea. Hun har derefter siddet i ledende digitale kommunikationsstillinger hos Dansk Supermarked, Bestseller og Lunar Way. I august 2017 blev hun marketingschef hos NORMAL.
Motivation
Liselotte Kirkelund er kvinden bag NORMAL’s store marketingsucces de seneste år. Med et unikt talent for at skabe innovativ fremdrift har hun skabt vækst og opmærksomhed både herhjemme og i udlandet. Og det i en ellers presset retailbranche med mange aktører. Liselotte har dertil vist, at hun forstår at imødekomme og satse på de nye digitale tendenser og kundemuligheder, hvilket bl.a. er blevet til den succesfulde lancering af NORMAL-appen foruden et solidt indryk i Nordeuropa. Hun er en erfaren og ambitiøs marketer, der med naturlig flair evner at kombinere stærke ledelseskompetencer, digital og kommerciel faglighed med stor nysgerrighed og synlige resultater. Alt dette sikrer Liselotte en i den grad fornem plads på The M List 2020.