Erfaring
I 2015 startede Maria sit eget firma, Pure, som hun halvandet år senere valgte at lukke, for at indfri sin passion i modebranchen. De følgende år har sad hun i studiestillinger hos Comwell Hotels og BESTSELLER, indtil hun startede hos House Doctor Group. I 2018 kom hun til Bianco Footwear, senest som Head of Marketing. Siden november 2019 har hun haft titlen som Visual Identity Manager hos Kansas.
Motivation
The M List 2020 byder stort velkommen til Maria Skau Madsen, som, på trods af sin unge alder, i den grad har skabt en plads ved branchens store bord. Maria’s stærke passion for fashion har det seneste år skinnet stærkt igennem hendes strategiske indsatser, der har bidraget til noget af en fest hos Bianco. Dette gennem et stærkt samarbejde med & Co. og New Land om kampagnen “Step out of your head”, hvis hovedstykke, ”The Lift”, kunne ses på vinderlisterne i Cannes 2019. Med en vilje af stål har Maria arbejdet på at styrke den skandinaviske skovirksomheds brandkendskab, og må siges i den grad at være lykkes. En succes, der bunder i dyb markedsindsigt, stærkt fællesskab og imponerende marketingtæft. Nu er Maria trådt ind til tøjproducenten Kansas, hvor hun skal vise sin styrke i at tage brandet til uanede højder.