Erfaring
Martins lange karriere i Netto-regi startede i 2003 som Store Manager. De efterfølgende 17 år avancerede han internt med roller som Head of Administration og Head of Marketing. I 2014 fik rollen international karakter, og siden 2017 har han siddet som kommerciel direktør, Vice President.
Motivation
Martin Hasgard Olesen er velbevandret på den kommercielle marketingscene i landets største dagligvarekæde. Med et stort marketingansvar, der rækker ud over landets grænser, skaber Martin fortsat vækst og fremgang, og har formået at fastholde Nettos markedsposition på både omsætning og brandværdi. Det seneste år har Netto, med Martin i front, fokuseret på at optimere og forbedre flere af kædens butikker, og det med visionen om at gøre hverdagen lidt nemmere, billigere og bedre for kunderne. Visionen skinner gennem både Nettos digitale udvikling, produktsortiment og bæredygtige indsatser. Det har resulteret i lanceringen af en ny onlineplatform Fillop og høstet Netto anerkendelse fra bl.a. Dansk Vegetarisk Forening med kåringen af Netto, som det bedste plantebaserede discountsupermarked i Danmark.