Erfaring
Muggie har haft sin opvækst i den kreative branche. I 1996 blev han Art Director hos Medialog, og i 1998 kom han til Grey Advertising som Senior Art Director. Senere blev han hhv. Senior Designer og Creative Director hos Scandinavian Design Group. I dag varetager Muggie jobbet som Creative Director og partner hos Bold Scandinavia, som han i 2014 var med til at stifte.
Motivation
Muggie Ramadani hører til designfagets elite, og er med sine fremadsynede løsninger skabt til faget. Han kommer med mere end 25 års erfaring fra den kreative bureauscene, og formår at udfordre den traditionelle måde at tænke design på. Det har landet ham et velfortjent omdømme som et af branchens kreative fyrtårne. Muggie skal anerkendes for den passion, han tilfører sit fag, sit designfaglige niveau og sin evne til at forene design og forretning i en helstøbt løsning, som er med til at udfordre status quo og definere fremtidens kreative scene. 2019 har været endnu et år med anerkendelser for Muggie, som ved German Design Awards høstede guld i kategorierne ”Packaging” og ”Typography” og endvidere landede bronze ved Creative Circle Award i kategorien ”Packaging/Non-Food”. Muggie er en selvskreven profil på The M List 2020.