Erfaring
Motivation
Pernille Wendel Mehl er en af branchens stærkeste marketingprofiler, der på kort tid har formået at bevæge sig flot op ad karrierestigen. Hun har indtaget rollen som CEO for Danske Spil, der det seneste år har høstet stor anerkendelse og digitale priser ved Danish Digital Awards. I løbet af sin karriere har Pernille vist sig som en profil med kommerciel tæft, der forstår at imødekomme og udnytte teknologiske muligheder og dertil lave disruption på både godt og ondt. Hun har spillet en stor rolle i Danske Spils digitale transformation og bevæget sig mod den omnichannel-oplevelse, som mange taler om, men kun få formår at levere. Hendes dertil store arbejde som formand for Dansk Markedsføring stiller hende skarpt i branchen. Med visionær flair tegner Pernille langsigtede strategier, som hædres både i branchen og på The M List 2020.