Erfaring
Peters marketingkarriere startede som marketingkoordinator hos Middelboe Agencies i 1996, og året efter tog han til Essilor Danmark. I dag kan han bryste sig af knap 21 år hos Arbejdernes Landsbank, hvor han siden 2012 har siddet som branding og kommunikationsdirektør.
Motivation
Det seneste års imponerende succeser hos Arbejdernes Landsbank har ført Peter Froulund direkte ind på The M List 2020. Samme år han selv fyldte rundt, kunne han fejre bankens 100-års jubilæum med store partnerskaber i gave. Peter har spillet en stor rolle i at bringe den mellemstore arbejderbank frem i lyset som sponsor af både sport, film og teater. Dette ved at gøre Arbejdernes Landsbank til storsponsor for herrelandsholdet i fodbold samt sikre bankens fortsatte partnerskab med både 3point.dk og BrøndbyLyd i 2020. Med et visionært syn og et stærkt strategisk marketing- og kommunikationsafsæt har Peter værdier som fællesskab og samarbejde i højsædet. Det ses både i reklamefilmen ”Bakker op om fællesskabet” samt i bankens kåring som danskernes foretrukne bank for 10. år i træk ifølge Voxmeter.