Erfaring
Rene startede sin karriere hos TNS Gallup i 2000 som Research Executive. Dernæst gik rejsen til Zapera, inden han landede stillingen som Region Business Intelligent Analyst hos Coca Cola. I 2010 tog han til Carlsberg, hvor han lige siden har bestredet flere højtsiddende stillinger. I 2019 blev det til VP, Commercial Development & Execution.
Motivation
René Fyrsterling pryder endnu en gang årets The M List. Dette skyldes ikke blot hans nye flotte stilling som VP, Commercial Development & Execution, men ligeledes hans strategiske forståelse og kommercielle sans for sund forretningsudvikling. Hos René ses der sjældne analytiske kompetencer, som, sammen med en dyb både markeds- og forbrugerforståelse, har spillet en betydelig rolle i udviklingen af mange af Carlsbergs kommercielle succeser. Med et stærkt afsæt i hele marketingdisciplinen og lange, dybe kendskab til FMCG-markedet, har René brygget vækst og fremgang hos det kendte danske bryggeri. For dette har René naturligvis igen fundet vej ind på The M List.