Erfaring

Thomas begyndte i 2004 hos IBM som Project Coordinator og sluttede i 2008 som Marketing Manager. Efterfølgende har han siddet hos SAS som Manager, EuroBonus & Pandion og senere Manager, CRM strategy EuroBonus. Han rykkede i 2012 til Coloplast som Head of Consumer Excellence, Global Marketing, hvor han i dag sidder som Vice President, Marketing & Branding.

Motivation

Thomas Christian Bruhn er en i den grad kommerciel og erfaren marketingleder, som på mange måder er et godt eksempel på fremtidens CMO. En stor del af Coloplasts succesfulde marketingstrategiske transformation kan tilskrives Thomas, da han siden han trådte ind i den markedsførende virksomhed, har sat forandring, vækst og forretningsudvikling i højsædet. Med nytænkende og ambitiøse initiativer som tv-kampagner på CNN og Fox News, har Thomas vist sine evner til at skabe målbar effekt på Coloplasts marketingindsatser. Resultatet er øget vækst samt en styrket markedsposition. Ikke blot afspejler Thomas’ virke en forståelse, men også en enorm målrettethed til at eksekvere på baggrund af indsigt. Det er denne kombination af faglighed og imponerende, målbare resultater, der igen i år giver en plads på The M List.

Hvad har været din største professionelle succes i 2019?

Vi er lykkes med at levere på vores ambitiøse globale plan, der indeholdt vig- tige produktlanceringer, service forbedringer samt en helt ny Coloplast brand kommunikationsplatform på tværs af forretningsområderne og geografier.

Hvad ville du gerne have gjort mere af i 2019?

Fået endnu mere fart på best practice sharing mellem landene på tværs af vores fokus områder.

Hvad bliver din største marketingudfordring i 2020 hvis forudsigelserne om dårligere konjunkturer holder stik?

At sikre healthcare professionals fortsat deltager i vores events, som er en vigtig måde for os at møde vores kunder på.

Hvordan forventer du, at din rolle vil forandre sig i 2020?

Vi udkommer med en ny koncern strategi til sommer, så jeg forventer, vi vil skulle tilpasse vores fokus herefter.

Vil FN’s verdensmål påvirke dit arbejde i 2020 – og i så fald hvordan?

Ansvarligt forbrug og produktion er noget, som vi kontinuertligt arbejder på og tænker ind i alle vores projekter.

Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap – hvem skulle det være og hvorfor?

SAS for at have fokus på deres kernekunder i EuroBonus og derigennem også sikre et rigtig godt produkt.