Erfaring

Efter godt tre år hos Coop og et par år som Brand Manager hos Mars, begyndte Ann Kirstine sin rejse hos Statoil, som i dag bærer navnet Circle K. De seneste mere end 10 år har hun siddet i flere marketingstillinger som bl.a. Chief Marketing Manager, Director of Marketing and Communications og senest som Market Development Director.

Motivation

Med flere ledende marketingposter i Circle K-regi og en tilgang til marketing, som omfatter strategisk overblik, innovativ flair og kommerciel forståelse, har Ann Kirstine Havsteen vist sig som den rette til at tage en mere klassisk tankstationskæde til helt nye højder. De seneste år har hun arbejdet målrettet mod at forvandle Circle K-brand’et fra tankstation til en indbydende convenience-forretning og har hertil taget en flot kamp op mod både retailere som 7-Eleven og klassiske fastfoodkæder. Dette med bl.a. en digital ”always on”-strategi, en tiltalende visuel butiksfremtoning og nye produktudviklinger som ”Simply Great Coffee”, der balancerer kvalitet, smag og koffein på højt niveau. Ann Kirstine har ikke kun taget Circle K ind i fremtidens retailmarked, men har også sikret sig et dygtigt team. Pladsen på The M List er fortjent.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2020?

At vi på trods af COVID-19 er lykkedes med at vækste forretningen, tage markedsandele og bevare engagementet hos medarbejderne i en svær tid.

HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2021?

At fortsat vækste forretningen og investere i vores position og nye butikskoncepter med uvisheden om hvor længe og hvor meget COVID-19 vil påvirke trafikken til butikken og kundernes adfærd ift. convenience. Derudover at drive sustainability-agendaen og sikre at leverandørerne kan levere ift. dette.

HVORDAN FORVENTER DU, AT DIN ROLLE VIL ÆNDRE SIG I 2021?

Der vil blive stillet stadig større krav til hurtig omstilling og tilpasning til ændringer ift. COVID-19, den digitale kunderejse og klimadebatten.

HVILKE TENDENSER I BRANCHEN VIL DU GERNE SE MERE AF I 2021?

Mere kreativitet ift. at linke PR, PA og taktisk markedsføring.

HVAD HAR VI LÆRT IGENNEM CORONAKRISEN OG DEN TRANSFORMATION, DEN HAR SKABT?

At hjemmearbejde fungerer i en vis udstrækning, men vi er sociale væsener, der gerne vil have fysisk kontakt. Digital adfærd accellereres kraftigt, men jeg tror på, at fysisk samvær stadig vil sætte agendaen i stor udstrækning – også på arbejdspladserne.

HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?

De mange der kæmper og har set deres livsværk forsvinde i lyset af Corona eller hver dag kæmper for at få enderne til at mødes.