Erfaring
Brian har over de seneste seks år haft sin gang hos Jabra, hvor han i dag er Senior Director, Digital & End Customer Marketing. Tidligere har han siddet hos AdPeople Worldwide som Digital Director, og før da bestred han en stilling som Senior Account Manager, Digital hos Kunde & Co.
Motivation
Som en skarp digital strateg og marketer indtager Brian Andersen en plads på The M List 2021. Brian har spillet en afgørende rolle i etableringen af Jabra som markedsleder og løftet virksomhedens digitale indsatser op på et helt nyt niveau. En bedrift der har krævet digital pondus og et ledelsesmæssigt overskud samt ikke mindst kompetencer, som kun de færreste besidder. Det har medført flotte vækstresultater og også anerkendelse ved bl.a. DDA 2020, hvor belønningen var guld i kategorien ”Digital Transformation & Organisation”. Brian kommer med et digitalt forretningsfokus, der omfavner slutkunden, samt en evne til at skabe merværdi i de processer, han med rolig hånd leder fra start til slut. Det er med stor digital kyndighed, flotte ledelsesevner og stærke resultater, at Brian arbejder sig direkte ind på årets liste.
HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2020?
At vi i Jabra har kapitaliseret maksimalt på en svær COVID-19-tid, og investeret langtsigtet i både brandet og vores on-going digitale transformation.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2021?
At fortsætte det ekstremt høje vækstniveau vi oplevede i 2020, og udvide brandet til også at være stærk i videoløsninger.
HVORDAN FORVENTER DU, AT DIN ROLLE VIL ÆNDRE SIG I 2021?
Mere langsigtet fokus på brand, og de udfordringer der kommer med ekstrem vækst på kort sigt.
HVILKE TENDENSER I BRANCHEN VIL DU GERNE SE MERE AF I 2021?
Performance + brand på samme tid. Klogere på måling af marketingeffekt. Mindre techfokus, mere markedsimpact.
HVAD HAR VI LÆRT IGENNEM CORONAKRISEN OG DEN TRANSFORMATION, DEN HAR SKABT?
Vi havde digitale platforme, der skalerede mere, end vi troede – og at vi stadig på mange måder er i et meget tidligt stadie med bredere appel.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
De mange ekstremt dygtige marketers der var i den forkerte branche på det forkerte tidspunkt, da pandemien ramte.