Erfaring
Cecilia begyndte i 2008 hos Carat, og det blev startskuddet på hendes rejse i Dentsu-netværket. I 2011 rykkede hun imidlertid til webdanmark.com for en treårig periode, hvorefter hun vendte retur til Carat, senest som Executive Director. Siden marts 2020 har Cecilia været Managing Director hos Dentsu Aarhus.
Motivation
Cecilia Jonasson er en fremadstormende marketer, som i 2008 startede sin rejse hos Dentsu, der i 2020 kulminerede i et gevaldigt klap på skulderen og øget ansvar i form af stillingen som Managing Director hos dentsu Aarhus. Det er ikke en anerkendelse, hun er kommet sovende til, og årsagen til Cecilias forfremmelse skal da også findes i hårdt arbejde, en sjælden digital forståelse og relevant erfaring. Det har vist sig at være et spændende mix af kvalifikationer, som har formet en marketer, der har deltaget aktivt i at løfte dentsu-aktiviteterne og skabe en forretning i vækst. Cecilia har formået at styrke kobling mellem bureauets forskellige marketingdiscipliner- og ydelser og kundens
overordnede forretningsmål, hvilket gør Cecilia til en ideel frontfigur hos dentsu Aarhus og lander hende igen på The M List.
HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2020?
Det har været et meget vanskeligt år. Trods de mange udfordringer står vi et godt sted. Vi har formået ikke kun at bibeholde, men også styrke kunderelationerne, og vi har ændret vores organisation til at blive endnu mere kundecentrisk og teamorienteret. Jeg ser nu fremad og glæder mig til at se resultaterne af de beslutninger, vi har truffet.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2021?
Den største udfordring (som også er den største mulighed) bliver at komme tilbage til fællesskabet. Det er svært at fastholde fællesskabet, når man ikke er fysisk sammen. I 2021 kommer det fysiske fællesskab tilbage, men spørgsmålet er, hvornår det sker, og hvordan vi kan styrke det, indtil det sker.
HVORDAN FORVENTER DU, AT DIN ROLLE VIL ÆNDRE SIG I 2021?
2020 har vist, hvor vigtigt det er at være omstillingsparat. Det fokus tager jeg med ind i 2021.
HVILKE TENDENSER I BRANCHEN VIL DU GERNE SE MERE AF I 2021?
Jeg håber, at flere brands vil lave innovative løsninger og redskaber, som er funderet i de behov, som forbrugerne har i denne tid. Herudover bliver 1. parts data endnu mere kritisk ift. at kunne skabe den særegne kundeoplevelse.
HVAD HAR VI LÆRT IGENNEM CORONAKRISEN OG DEN TRANSFORMATION, DEN HAR SKABT?
Vi har lært, hvor hurtigt vi kan transformere os, hvis vi skal. På rekordtid har corona vist os, hvor afgørende digitalisering er, og digitale løsninger er nu endelig blevet en forudsætning for brands og organisationer. Samtidig har krisen vist os, hvad manglende fysisk nærvær gør ved mennesker. Det er i min optik en interessant modsætning.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Det bliver hele holdet på Åbouldevarden.