Erfaring
David er skolet inden for konsulentverdenen, hvor han tilbragte en toårig periode hos McKinsey. Han kom derefter til IC Group, hvor han både var Project Manager, Group Strategy og Head of Group Strategy. I 2018 kom han til Zalando SE, hvor han over en kun treårig periode er steget i graderne og i dag varetager virksomhedens nordiske ansvar.
Motivation
Med David Hejgaard i forreste række har Zalando SE skruet op for de digitale satsninger og skabt en europæisk modeplatform, der er foran kurven på både vækst og markedsandele og som tør at udfordre de kulturelle barrierer for frihed og diversitet. I 2020 betød det et farvel til stereotyper med introduktionen af begrebet ”Zerotypes” i kampagnen ”Goodbye stereotypes”. Hello Zerotypes”, som på linje med brandets slogan ”Free to Be” opfordrer til en øget integration af frihedsbegrebet i modeverdenen. David har en stærk forretningssans, og forstår at kombinere innovative ideer og digitale initiativer med et skarpt strategisk øje. Det har resulteret i en af de mest velkørende e-commerce-platforme og en positionering af Zalando som Nordens førende online modeplatform.
David bydes derfor for tredje år i træk velkommen på The M List.
HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2020?
Vi har taget store skridt i vores ambitiøse bæredygtighedsstrategi do.More, herunder commitment på transparens og øget andel af mere bæredygtige brands.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2021?
Navigere i COVID-19/post COVID-19-marked.
HVORDAN FORVENTER DU, AT DIN ROLLE VIL ÆNDRE SIG I 2021?
Ingen signifikante ændringer.
HVILKE TENDENSER I BRANCHEN VIL DU GERNE SE MERE AF I 2021?
Mere fokus på bæredygtighed.
HVAD HAR VI LÆRT IGENNEM CORONAKRISEN OG DEN TRANSFORMATION, DEN HAR SKABT?
Verden ændrer sig hurtigere end nogensinde før. Det er afgørende, at du indretter din organisation til at kunne identificere og håndtere pludselige ændringer i markedet.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Det har været et vanvittigt år, som har krævet en ekstraordinær indsats af alle, så i år fortjener vi alle et ekstra skulderklap.