Erfaring

Efter en årrække hos reklamebureauet Nørgård Mikkelsen, senest som kontaktchef, tog Dorte først til Telmore som marketing- og kommunikationschef og senere til TDC som Head of Marketing. I 2015 kom hun til NENT Group Denmark, hvor hun i 2020 takkede af som VP Commercial Marketing. Siden har Dorte været Sales & Marketing Director hos Boozt Fashion.

Motivation

Gode ledelsesevner, høje ambitioner og en kommerciel tilgang til marketingfaget karakteriserer Dorte Tandrup, som gennem sin karriere har været på en spændende CMO-rejse. Fra at starte i reklameland, bevægede Dorte sig over i telebranchen, videre til medieverdenen og befinder sig nu i Boozts salgs- og marketingstol. Her indtrådte hun i foråret 2020 en stor stilling med bl.a. det fulde P&L-ansvar med målet om at fyre yderligere op under den skandinaviske onlinemodeselskabs vækst. Dortes talent for at tænke innovation og digital marketing ind i det kommercielle og strategiske har resulteret i en ny teamsammensætning samt været med til at øge Boozts årlige omsætning med mere end 25 %. Virksomheden er i dag at finde på det danske børsmarked og Dortes skarpe  marketingfaglighed anerkendes med endnu en plads på The M List.

 

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2020?

Mit skifte til Boozt – og teamets bidrag til virksomhedens stærke vækst på tværs af de nordiske markeder.

HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2021?

Først og fremmest fortsat at sikre væksten. Både via en fortsat styrkelse af effektiviteten i alt det daglige arbejde og via lancering af et par større strategiske initiativer.

HVORDAN FORVENTER DU, AT DIN ROLLE VIL ÆNDRE SIG I 2021?

Da jeg netop er skiftet ind i ny rolle i 2020, forventer jeg ikke, at rollen ændrer sig.

HVILKE TENDENSER I BRANCHEN VIL DU GERNE SE MERE AF I 2021?

Jeg vil altid gerne se den stærke kernefortælling – fortalt enkelt. Det er nok ikke en tendens, men mere en grundlæggende disciplin i marketing. Men også en disciplin, som jeg tror nogle gange forsvinder lidt i marketingafdelingerne i en travl dagligdag.

HVAD HAR VI LÆRT IGENNEM CORONAKRISEN OG DEN TRANSFORMATION, DEN HAR SKABT?

Først og fremmest – intet er givet.

HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?

Som altid: Mine dygtige kolleger og teamet. Har været meget imponeret fra første dag over det, som et relativt lille team er i stand til at levere. Hvis jeg skal give andre et skulderklap, må det være alle dem, der sidder i de brancher, som er hårdest ramt af coronakrisen.