Erfaring
I 2007 indtog Jakob stillingen som kommunikationsrådgiver hos Barfod Kommunikation. Han tog derefter turen forbi GoViral, inden han i 2012 blev Managing Director for de tre nordiske kontorer for videoaktiveringsnetværket BeOn (en del af AOL-netværket). I 2017 var Jakob med til at starte Mano, hvor han i dag er Co-Founder.
Motivation
Jakob Stigler er garant for innovation og fremdrift. Med afsæt i nytænkning, kreativitet og høje ambitioner var han med til at identificere en ny global niche, som blev startskuddet på Mano, hvis succes blev stadfæstet blot et år inde i bureauets levetid med flotte regnskabstal. Siden har Jakob fyldt bureauets motor med ambitioner og væksttiltag, og det har formet en startup, der evner at levere på de høje forventninger, der er sat. Blandt Manos succeser figurerer et imponerende kundekartotek, som bl.a. tæller Procter & Gamble, Carlsberg Global og det amerikanske Pampers, og med offentliggørelsen af Mano som orkestreringsbureau på en af verdens største reklamekampagner ved OL i Tokyo er der ingen tvivl om, at 2021 bliver endnu et succesår. Jakob hyldes på årets The M List for sin fremsynede tilgang til sit fag.
HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2020?
2020 var året, hvor stor kundetilgang beviste, at orkestreringskonceptet ikke kun er et værktøj i opgangstider, men en hjørnesten i CMO’ernes arbejde med at tranformere deres GTM-processer i en post covid-verden. Mano er blevet skalerbar fra hjemmekontoret.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2021?
For at forsætte væksten af vores eksisterende kunder og udbygge porteføljen yderligere, kræver øgelse af talentmassen, investeringer i både teknologi og styrket ledelse, så vi kan begynde at maximere de sidste tre års raffinering af ydelser, og værktøjer bringes i spil via nye partnerskaber og geografier.
HVORDAN FORVENTER DU, AT DIN ROLLE VIL ÆNDRE SIG I 2021?
I takt med at vores organisation udbygges med flere spidskompetencer kræver det mere fokus på at sikre at retningen er klar, og at jeg som en del af founder-teamet giver slip på hverdagen og løfter blikket med det næste års must win battles. Uden at miste grebet om det der har gjort Mano til en god foretning både for os og vores kunder.
HVILKE TENDENSER I BRANCHEN VIL DU GERNE SE MERE AF I 2021?
Kontektualisering af data og stærkere integration af brandet i e-commerce sporet. Den største udfordring er ikke data , men hvilken rolle den spiller i beslutningshierakiet. Vi ser en større erkendelse af, at behovet for at skabe overblik og sammenhæng på tværs af datasiloer stiger, men at kløften imellem brand og e-commerce stadig er stor.
HVAD HAR VI LÆRT IGENNEM CORONAKRISEN OG DEN TRANSFORMATION, DEN HAR SKABT?
Behovet for at komme igennem med den gode historie er større end nogen sinde før. Forskellen er bare, at netværksmonopolet er brudt, og annoncørerne har fået øjnene op for mere effektive tilgange til at skabe oplevelser, der når forbrugeren hurtigere og med større impact.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Kim Jong Andersen. Branchen har brug for en fælles platform, der kan hjælpe os med at udfordre status quo og sætte vores evner i perspektiv. Det er DDA. Kims uendelige digitale viden og fremsynethed kombineret med en sjælden set ukuelighed har gjort, at vi fortsat har sådan en platform i dag. En katalysator for den danske digitale evolution.