Erfaring

I 1997 sad Jimmy som Account Manager hos BBDO. Siden tilbragte han nogle år hos Nordea, inden han i 2003 startede sin rejse hos Ogilvy og blev del af WPP-gruppen, og senest varetog ansvaret som Global Head of Customer Engagement & Commerce. I 2020 rykkede Jimmy til sin nuværende stilling hos Reprise Digital som President EMEA.

Motivation

Jimmy Schougaard hører til marketingfagets fremmeste profiler, som år efter år fastslår sin faglighed i form af stærke tiltag og flotte resultater. Trods et pandemipræget marketinglandskab har 2020 bestemt ikke været nogen undtagelse, og med en ny stilling som President for Reprise Digital EMEA føjer Jimmy endnu en tung rolle til CV’et. Med den nye titel har han taget et europæisk ansvar på sine skuldre og samtidig skiftet fra marketing- til mediebureausiden. Som en af den danske bureauscenes dygtigste digitale, strategiske marketingprofiler hersker der ikke tvivl om, at Jimmy er den rette mand til at sætte en ny retning og positionering for Reprise. Med evnen til at forbinde kreativitet, medie, data og teknologi, som bakkes op af en række stærke meritter og et stort drive, skriver Jimmy sig for sjette gang ind på The M List.

 

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2020?

Som ny i rollen, 90 % af tiden i Corona lockdown, at have defineret og igangsat transformationen af vores forretningsmodel i regionen. 

HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2021?

Fastholde momentum i en corona-træt organisation. 

HVORDAN FORVENTER DU, AT DIN ROLLE VIL ÆNDRE SIG I 2021?

Jeg er ikke “ny i organisationen” længere. 

HVILKE TENDENSER I BRANCHEN VIL DU GERNE SE MERE AF I 2021?

Transformation.  

HVAD HAR VI LÆRT IGENNEM CORONAKRISEN OG DEN TRANSFORMATION, DEN HAR SKABT?

Digitial rules. 

HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?

Steffen Hjalthelin. Vores branche har brug for folk, der konstant ryster træet, råber op, udfordrer det traditionelle.