Erfaring

Karin startede hos OMD, inden hun kom til IUM som Account Director og Client Service Manager. I 2010 tog hun tilbage til OMD, hvor hun avancerede internt og endte som Client Service Director. Siden har hun været Head of Go to Market hos Saxo Bank, og er i dag Senior Director, Head of Digital Transformation hos GN Hearing

Motivation

Karin Hallum Hougs har en flot rejse bag sig, som beretter om et ryk fra digital mediekompetence over digital transformation til overordnet marketingansvarlig for et af landets helt store brands. Med kommerciel tæft og et stærkt digitalt udgangspunkt står Karin for at transformere måden, hvorpå GN Hearing arbejder med marketingfaget. Dette ved bl.a. at ændre forretningens fokus til at være mere digitalt og datadrevet samt at insource helt nye talenter og kompetencer, som skal skabe  fundamentet for de fremtidige visioner. Karin formår at drive digital transformation i en branche, hvor relationerne mellem brugere, partnere og brands er genstand for forandring i en COVID-19-tid. Hun har blik for at identificere faldgruber og optimere på digitale muligheder og touch points, så kunderejsen skaber størst værdi. En flot entre på The M List.

 

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2020?

Vi har i 2020 reduceret time to market og samtidig opnået betydelig større effekt af  marketinginitiativer, målt i brug af produkt og salg til nye kunder. Dette har medført et tættere samarbejde mellem produktudvikling og marketing og ikke mindst mellem det centrale hold og lokale markeder.  

HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2021?

Få en større forbrugerforståelse baseret på data og omsætte dette til at engagere og involvere personer med høretab. 2021 kommer til at handle om slutbrugerinvolvering – på strategisk og taktisk niveau. Branchen er i rivende udvikling, og jeg tror, vi kommer til at se banebrydende tiltag, som vil få flere folk til at overveje et høreapperat. 

HVORDAN FORVENTER DU, AT DIN ROLLE VIL ÆNDRE SIG I 2021?

Større fokus på data og på at skabe best in class brugeroplevelser omkring produktet for vores brugere. 

HVILKE TENDENSER I BRANCHEN VIL DU GERNE SE MERE AF I 2021?

Jeg vil ønske, at 2021, pga. Corona bliver præget af flere af de positive tendenser, vi så i 2020. Tættere samarbejde mellem udvikling og eksekvering, en mere agil ”trial and error” tilgang, og endnu mere digitalisering og telehealth til gavn for forbrugere af medtech produkter. 

HVAD HAR VI LÆRT IGENNEM CORONAKRISEN OG DEN TRANSFORMATION, DEN HAR SKABT?

Corona har medført, at vores ”remote services” har fået et boost, i fremtiden vil flere kunne få hjælp uden at skulle bestille tid og møde op hos audiologen. Coronakrisen har været med til at modne markedet for eksisterende serviceydelser, og udviklet dem til en større grad af  brugerautonomi – alt sammen til fordel for brugerne. 

HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?

Alle der har holdt ud i 2020 skal ha’ et skulderklap – ikke mindst vaccinelaboranter. Jeg vil dog også pege på Calum McDougall, CMO for GN Audio. Han formår at gøre det komplekse enkelt og ligetil – det er en undervurderet disciplin. Han gør marketing til en aktiv del af  forretningsudvikling – og så har han et engagement og drive, der smitter.