Erfaring

Kaspers lange marketingkarriere har taget form hos virksomheder som Coop, Telia, Flügger og Telenor. I 2018 blev Kasper Director, Digital & Customer solutions hos Ørsted, og da virksomhedens privatkunde- og udelysforretning blev solgt til Andel (SEAS-NVE) i midten af 2020, fik Kasper titlen som Head of Digital and Marketing for denne.

Motivation

Med meritter i at levere succesfulde forretningsresultater og -transformationer med vellykkede digitale platforme lige fra digitale selvbetjeningsløsninger over e-commerce og CRM-platforme, er Kasper Søvsø igen at finde på The M List. Flere gange har han vist sig stærk til at drive teknisk funderede transformationsprocesser hos nogle af Danmarks største virksomheder, hvilke både tæller Telenor og Ørsted. I 2020 rykkede Kasper til Danmarks største energi- og fibernetkoncern Andel og fik hertil et stort digitalt marketingansvar, som han om nogen kan varetage. Med et stærkt team i ryggen, har han formået at skabe imponerende digitale resultater i en industri, der kun lige er startet på rejsen. Kasper har bevæget sig i en spændende retning fra marketing over i e-commerce og digitale transformationsuniverser og direkte ind på 2021-listen.

 

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2020?

Vi er lykkedes godt med at få mange af vores kunder engageret i deres energiforbrug via vores app og selvbetjening, hvilket har betydet en væsentlig højere kundetilfredshed. Dette er sket via investeringer i vores digitale touchpoints og implementering af helt nye kunderejser. 

HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2021?

Andel har overtaget Ørsted B2C, og vi starter nu på at integrere de to selskaber. Det bliver Danmarks største energiselskab med 1,3 mio. privatkunder. Det bliver helt klart en kæmpe udfordring at få to så store selskaber integreret og skabt en ny samlet kunderejse i løbet af 2021. 

HVORDAN FORVENTER DU, AT DIN ROLLE VIL ÆNDRE SIG I 2021?

Vi står overfor en kæmpe opgave i forbindelse med den integrationsproces, vi skal igennem nu, så man skal nok være klar på hvad som helst i den kommende periode. Det er svært at sige, hvordan min rolle vil ændre sig, ud over at jeg skal dække et bredere område end tidligere, hvilket også gælder for mange af mine medarbejdere. 

HVILKE TENDENSER I BRANCHEN VIL DU GERNE SE MERE AF I 2021?

Energibranchen står overfor en revolution inden for brug af data og AI. Vi er kun i begyndelsen af vores rejse, og derfor skal vi stadig ud og afsøge mulighederne og hvilke konkurrencemæssige fordele, vi kan bygge på baggrund af data. Så vi kommer til at kigge efter hvilke tendenser, der er inden for disse områder. 

HVAD HAR VI LÆRT IGENNEM CORONAKRISEN OG DEN TRANSFORMATION, DEN HAR SKABT?

Alt kan lade sig gøre via Teams 🙂 

HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?

De virksomheder som har formået at transformere sig selv nærmest overnight, da Danmark lukkede ned og fjernede deres forretningsgrundlag. Det kræver mod og kreativitet at forandre sig så hurtigt, som vi har set mange virksomheder gøre i denne vanskelige periode.