Erfaring
I 1996 startede Kristian som Brand Consultant hos Brandhouse, inden han i 2005 rykkede til MEC som Communications Planning Director og senere Senior Partner, Integrated Planning. Kristian tog efterfølgende turen forbi både Ogilvy & Mather og Maxus Denmark, inden han startede sin rejse hos Wavemaker, hvor han i dag er CEO
Motivation
Kristian Bæk-Mikkelsen anerkendes for sine empatiske lederevner og brede bureaukompetence, der bl.a. kommer fra spændende internationale reklame og mediebureauer. Kompetencer, der har spillet en helt central rolle i driften af det visionære og performende bureau Wavemaker, som fortsætter sin kurs mod stærke resultater. Kristian har fundet muligheder i krydsfeltet mellem strategiske indsigter, mediemuligheder og kreative løsninger, og med det fundament er det lykkedes ham at drive forandring og indtage en afgørende rolle i etableringen af en ny type mediebureau. Kristian har formået at markere Wavemaker som leverandør af værdiskabende og vellykkede kampagner og derfor høj kundetilfredshed. Med endnu en plads på The M List stadfæstes Kristian igen for sit flotte arbejde med at drive både vækst, medarbejdere og kunderelationer.
HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2020?
Vi har haft godt gang i ny forretning. Både i forhold til nye opgaver, nye kunder og nye forretningsområder. De meget ekstraordinære markedsvilkår under Corona har fornyet innovations-musklen. Det har været meget tilfredsstillende. When the going gets tough, the tough gets going.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2021?
I 2020 vidste vi ikke, hvad der ramte os, så vi udviklede os derfra. I 2021 ved vi, at der er mange ubekendte, som vil ændre udfaldsrum. Så rent forretningsmæssigt handler det i langt højere grad end tidligere om scenarieplanning, både i forhold til kunder, opgaver, produkter og ressourcer. Det bliver spændende.
HVORDAN FORVENTER DU, AT DIN ROLLE VIL ÆNDRE SIG I 2021?
Vi skal fortsætte og accellerere vores innovationsagenda. Det bedste der er sket i 2020 er den store nytænkning, der er blevet frigivet i organisationen. Det skal jeg skabe plads til og drive. I usikre tider er der desuden et endnu større behov for at have et stramt greb om forretningen og at gå forrest i forhold til medarbejdere.
HVILKE TENDENSER I BRANCHEN VIL DU GERNE SE MERE AF I 2021?
Bunden er endegyldigt ved at falde ud af, specielt de globale, pitches. Vi har i 2019 og 2020 trukket os fra flere og sagt nej tak til nogle stykker upfront. Ensidige forventninger til priser, betingelser og aflønning gør, at det er svært at drive sunde og udviklende kundeforhold. Jeg håber at (flere i) branchen maner sig op og siger nej tak.
HVAD HAR VI LÆRT IGENNEM CORONAKRISEN OG DEN TRANSFORMATION, DEN HAR SKABT?
Nød lærer nøgen kvinde at spinde. Vi kan omstille os hurtigere end ventet. Ved at ændre rejse, møde og udviklingsplaner kan vi faktisk arbejde mere effektivt og fleksibelt, end vi har gjort tidligere. eCom agendaen er accelereret med et par år. Målgrupper og generationer, der normalt ville være mere forbeholdnefor nethandel, har oplevet værdien.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Min gamle kollega og med-musikant fra Brandhouse dagene, Casper Willer, er sprunget ud som bæredygtig kaffe-producent. Damn Good Coffee Company, hedder virksomheden, og kaffen er virkelig god. Hatten af og et klap på skulderen for at have modet til at starte fra bunden og gøre det på sin egen måde. Det rykker.