Erfaring
I 2001 startede Kristian som Management Consultant hos Rambøll Management Consulting. Herefter begyndte han sin 17 år lange rejse hos Carlsberg, hvor han i 2017 blev forfremmet til Vice President Marketing and Innovation. I april 2020 indtog Kristian sin nuværende rolle som CEO, Bisca hos Scandza Group.
Motivation
Gennem 17 år har Carlsberg haft fornøjelsen af Kristian Walsøes store marketingtalent og kyndige ledelse, som har landet bryggeriet effektive indsatser og målbare resultater. Tilbage i januar 2019 blev Scandza forført af Kristians succeser og faglige talent, og han blev hentet ind som kommerciel direktør i den norske koncern. Med afsæt i præstationer på topniveau blev 2020 endnu et år med forfremmelse på agendaen, da Kristian denne gang også stillede sig ved CEO-roret hos koncernens danske virksomhed Bisca. Et flot, nyt ansvar, som Kristian tilkommer qua sine kommercielle meritter og en vellykket indsats i at professionalisere, modernisere og skalere en hæderkronet gammel virksomhed. Kristian har etableret sig som en af de absolut skarpeste, kommercielle marketers, og han indtager for sjette gang en flot plads på The M List.
HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2020?
Er påbegyndt udfordrende turnaround-rejse for Bisca med onboarding af nyt ledelsesteam og positiv udvikling på både top og bundlinje – midt i en pandemi.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2021?
Fortsætte turnaround rejse med ambitiøse vækst- og bundlinje mål i både Danmark og udland, herunder signifikant forbedring og udvikling af vores produktion/supply chain.
HVORDAN FORVENTER DU, AT DIN ROLLE VIL ÆNDRE SIG I 2021?
Fra fokus på core business/getting the basics right til fokus mod nye vækstområder og øget digitalisering af hele forretningen.
HVILKE TENDENSER I BRANCHEN VIL DU GERNE SE MERE AF I 2021?
Fortsat fokus på – og investeringer i – at få skabt en bæredygtig fremtid, herunder reduktion af plast og emballageforbrug, reduktion af CO2 og anvendelse af bæredygtige og ernæringsrigtige råvarer.
HVAD HAR VI LÆRT IGENNEM CORONAKRISEN OG DEN TRANSFORMATION, DEN HAR SKABT?
Vi er blevet mere agile/handlingsparate på pludselige omstillinger og ændringer i markedet – og markant mere digitale og effektive i vores mødekultur.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Alle mine nye og dygtige kolleger, der har gennemlevet – og fortsat gennemlever – stor forandring på kort tid, og det med en fantastisk spirit!