Erfaring

I 1997 påbegyndte Lars sin karriere – først hos TDC og senere hos Nokia, hvor han i 2005 blev marketingdirektør. Efterfølgende har han siddet hos Milestone Systems, været medstifter af Alfenheim og haft forskellige VP-roller hos Telia. I foråret 2016 kom Lars til Bonnier Publications, hvor han i dag er EVP & CMO Sales, Marketing & Data.

Motivation

Lars Gudbrandsson er med sine imponerende digitale meritter endnu en gang at finde på The M List – og i år også som nomineret til Årets CMO. Dette qua sin rolle hos Bonnier, hvor han de seneste år har sat et både fagligt og personligt præg og taget Nordens største magasinudgiver med på en spændende ny og datadrevet marketingrejse. Til trods for et komplekst digitalt økosystem og et presset printmarked har Bonniers digitale satsning – med Lars ved roret – båret frugt. Resultaterne ses bl.a. i et nyt data-setup, en stigende kundetilgang, tre nomineringer ved Danish Digital Award, samt at Bonniers lønsomhed fortsat er blandt de højeste i branchen. Lars er en CMO, som tør at udfordre den gængse marketingtilgang i mediebranchen og samtidig løfte digitale indsatser op på et nyt og profitskabende niveau. Årets placering er velfortjent!

 

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2020?

Vi har leveret over index 100 på en aggressiv vækstplan for vores digitale Direct-to-Consumer (DTC) forretning. 

HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2021?

Vi skal levere endnu større vækst for vores digitale Direct-to-Consumer (DTC) forretning ift. den vækst, vi leverede i 2020. 

HVORDAN FORVENTER DU, AT DIN ROLLE VIL ÆNDRE SIG I 2021?

2020 har på mange måder været et specielt år, der har ændret mange ting. Noget af det essentielle der har ændret sig, er hvordan vækst opnås. Det vil betyde yderligere fokus på digitale forretningsmodeller. 

HVILKE TENDENSER I BRANCHEN VIL DU GERNE SE MERE AF I 2021?

Jeg vil gerne se, at flere virksomheder fremskynder deres fokus på vigtigheden af et robust data-setup og data-teams, der kan hjælpe med at gøre data til handlingsmæssig indsigt, der driver organisationen fremad i form af (nye) digitale forretningsmodeller eller veldokumenteret høj kommerciel og økonomisk effekt. 

HVAD HAR VI LÆRT IGENNEM CORONAKRISEN OG DEN TRANSFORMATION, DEN HAR SKABT?

Coronakrisen har accelereret de tendenser og digitale forretningsmodeller, der allerede var i gang. Købs- og forbrugsmønstre har drastisk ændret sig – men også supply chain, distribution og andre elementer i værdikæden er ændret permanent. Vi må, og skal, hurtigere tilpasse os en ny virklighed. Det gælder både som virksomhed og som individ. 

HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?

Alle der gennem konkrete handlinger, gør et helhjertet forsøg på at være på forkant med brug af data og dets muligheder, fortjener et stort skulderklap.