Erfaring
Hos DR satte Lars skub i karrieren, og da han i 2011 kom til LEGO Group, blev det startskuddet på hans globale eventyr. Her endte Lars som Senior Global Director of Digital i London og rykkede i 2018 til Viacom i New York som Senior Vice President, inden han ultimo 2020 kom til The International Olympic Committee i Schweiz.
Motivation
Lars Silberbauer bærer uden sidestykke rundt på et af landets skarpeste hoveder inden for digital marketing, og dét har succesfuldt sat sit præg på flere globale brands verden over. Fra at have forvandlet LEGOs usynlige digitale tilstedeværelse til en verdensomspændende succes til at have siddet hos MTV Digital Studios i New York med flere end 100 ansatte under sig og stået i spidsen for deres digitale transformation, befinder Lars sig nu hos IOC. Her skal han som Global Head of Marketing, Brand & Digital lede udviklingen af det olympiske brand på tværs af alle marketingdiscipliner og digitale platforme mod de olympiske lege i både Tokyo, Beijing og videre frem. Med Lars’ globale tilløbsstykke og digitale hænder kan der kun opstå magi på tværs af de fem ringe fremover – og det er en leg, The M List 2021 med spænding vil følge.
HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2020?
At blive headhunted under en pandemi.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2021?
Jeg har seks måneder, fra jeg starter hos IOC, til vi tænder flammen på det olympiske stadion. Herefter er der Paralympics og så vinterolympiaden kun seks måneder senere. Det bliver en enorm udfordring at lære organisationen og partnere at kende og få bygget en organisation der kan skabe langsigtet vækst i brandet.
HVORDAN FORVENTER DU, AT DIN ROLLE VIL ÆNDRE SIG I 2021?
Jeg går fra en meget kommerciel amerikansk organisation til en non-profit europæisk organisation. Det bliver et kæmpe skifte, men jeg glæder mig tiludfordringen.
HVILKE TENDENSER I BRANCHEN VIL DU GERNE SE MERE AF I 2021?
Der er et stort brud med den traditionelle bureau-struktur. En industri bygget på tv- og radioreklame er langt om længe blevet tvunget til at innovere. Der er rigtig god plads til nye aktører, som kan og vil bygge deres virksomheder til en digital virkelighed, fremfor en traditionel broadcast verden.
HVAD HAR VI LÆRT IGENNEM CORONAKRISEN OG DEN TRANSFORMATION, DEN HAR SKABT?
Innovation og enterpreneurship har sat dagsordenen. Dem der ikke øjeblikkelig har forstået at tilpasse sig markedet og ændrede behov, har store problemer. Det modsatte for dem der har set mulighederne.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Andreas Green Rasmussen og Nodes har formået som et af de få danske startups at få en kæmpe global succes og for alvor nå langt ud over landets grænser. Kæmpe respekt for det!