Erfaring

Efter fem år som kontaktchef hos DDB, grundlagde Mikael i 2000 det kreative reklamebureau & Co. Her har han lige siden siddet som CEO og partner. Derudover førte Mikael i 2014 bureauet ind i den nordiske bureaugruppe The North Alliance, hvor han samtidig indtog en plads som partner.

Motivation

Efter et flot 2019 med økonomisk vækst og nationale og internationale awards startede & Co. med Mikael Jørgensen i front 2020 ud med et brag. Dette med bl.a. den ottende kampagne ”What is Truly Scandinavian?” i SAS’ brandinguniverset ”We Are Travelers”, som blev mødt af intet mindre end bombe- og dødstrusler mod bureauet. Med et roligt overblik førte Mikael & Co. gennem episoden, men det var ikke årets sidste krise, han skulle navigere i. Til trods for Corona kan Mikael se tilbage på et 2020 med gode resultater, og det er vist ikke forkert at betegne ham som en af Danmarks allerstærkeste bureauledere. Mikael har det forgangne år bevist sine unikke CEO-kompetencer, som har styrket både & Co. og NoA’s kreative, økonom

 

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2020?

Jeg er super stolt over, at vi i NoA-huset har fået rigtigt mange kunder og projekter, som vi arbejder sammen om på kryds og tværs blandt vores seks selskaber. På den måde har vi fået de rigtige specialister til at løse de forskellige opgaver – sammen. Vi var godt på vej i 2019, men 2020 markerer en milepæl på dette område for os. 

HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2021?

At fortsætte arbejdet med at skabe sammenhængskraft og fælles forståelse for hinandens kompetencer i NoA-familien. Samarbejde, samarbejde samarbejde – det har aldrig været vigtigere. For både vores kunder, os selv og de mange andre partnere vores kunder har. 

HVORDAN FORVENTER DU, AT DIN ROLLE VIL ÆNDRE SIG I 2021?

Jeg forventer ikke, den vil ændre sig meget i 2021. 

HVILKE TENDENSER I BRANCHEN VIL DU GERNE SE MERE AF I 2021?

Jeg mener, mange virksomheder kæmper med balancen imellem “short term sales” og “long term profitability”. Jeg så meget gerne og vil gerne opfordre til at “connecte” de to yderpunkter som det repræsenterer. Ikke enten eller – men både og. En unbiased diskussion og fokus på at “connecte the marketing funnel” ville være rart at have mere af. 

HVAD HAR VI LÆRT IGENNEM CORONAKRISEN OG DEN TRANSFORMATION, DEN HAR SKABT?

Sammen er vi stærkere. 

HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?

Det gør alle hver og en af vores skønne mennesker i NoA-huset. De har knoklet på, og imod alle odds lavet fantastiske projekter igennem hele coronaåret.