Erfaring

Efter en årrække som hhv. Senior Art og Creative Director hos Porsche, True Agency, Adtomic og Konstellation kom Morten i 2015 til VICE Media Denmark. Fire år senere fik han sin nuværende titel som Executive Creative Director for VICE/VIRTUE Northern Europe. Morten er derudover jurymedlem ved flere awardshows, herunder DDA og The Webby Awards.

Motivation

Ikke mange i branchen kan holde trit med Morten Grubak på den kreative udviklingsbane, og hans unikke talent og prisvindende ideer har gennem tiden givet genklang til hans navn langt ud over Danmarks grænser. Efter flere år som kreativ direktør for Virtues nordiske fløj fik Morten i 2019 også globalt ansvar og blev samtidig ansvarlig for at sætte hele Virtues kreative kurs på tværs af Norden og Storbritannien. Et ansvar han i den grad har levet op til. Efter et vindende 2019 fortsatte Morten i succesens spor ind i 2020. Året har bl.a. budt på IKEAs nordiske gruppe som  samarbejdspartner, en plads ved jurybordet ved reklame-VMs europæiske lillesøster, Eurobest, og priser for bl.a. ”Tear Down This Wall” for The DDR Museum, Berlin. The M List holder forsat et skarpt øje med Mortens kreativitet.

 

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2020?

To ting har været super motiverende i 2020. Vi fik vores Borderless Agencymodel op og køre for alvor. Og to: Da vi i årets begyndelse fik IKEA’s nordiske cluster som samarbejdspartner. 

HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2021?

Verden har forandret sig. Vores industri har forandret sig. Min personligt største professionelle udfordring bliver forsat at bidrage til den forandring. Jeg vil gerne sætte fokus på diversitet, ikke kun på Virtue, men branchen som helhed. 

HVORDAN FORVENTER DU, AT DIN ROLLE VIL ÆNDRE SIG I 2021?

I forbindelse med at vi er blevet hyper-connected med alle vores kontorer i verden, bliver det en fed udfording at lede kreative teams fra Mexcio City til Mumbai på internationale projekter og briefs.  

HVILKE TENDENSER I BRANCHEN VIL DU GERNE SE MERE AF I 2021?

Jeg håber at se stadig flere kvinder i ledende stillinger. Debatten er startet, men nu skal der ske noget.

 HVAD HAR VI LÆRT IGENNEM CORONAKRISEN OG DEN TRANSFORMATION, DEN HAR SKABT?

At det på ingen måder giver mening at flyve seks mennesker 1.000 km for et to-timers møde. 

HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?

Clare McNally. Jeg bliver evigt glad af den energi og for det engagement hun lægger i at hjælpe unge kreative ind i branchen – med projektet “Mission Portfolio”.