Erfaring

Pernille sin karriere I bureaubranchen. Først godt seks år hos Carat, derefter et smut forbi Wibroe, Duckert & Partners og så videre til Hjaltelin Stahl. I 2014 skiftede Pernille til Danske Bank, hvor hun i 2019 takkede af som First Vice President, Head of Brand and Marketing Strategy. Siden har Pernille været Head of Industry hos Facebook.

 

 

Motivation

I snart to år har Pernille Fruensgaard Øe udfoldet sin datadrevne og digitale marketingtilgang med stærkt strategisk fokus hos Facebook. Her har hun sat målrettet ind for at etablere en endnu stærkere tilstedeværelse for det sociale netværk i Danmark samt forenet brands og forbrugere gennem opdaterede platformsløsninger, kunderejser og tilgængelighed. Det har skabt værdifulde partnerskaber med både annoncører og bureauer samt givet strategisk kreativitet en helt ny betydning. Pernille er solidt forankret i den digitale verden og formår at være et skridt længere fremme end de fleste, når det gælder nye tendenser inden for branchen. En evne, der har vist sig effektiv i et 2020, hvor den digitale adoption er accelereret, og efterspørgslen efter online-fællesskaber er øget. Pernille har en plads på The M List 2021 og i årets advisory board.

Hvad har været din største professionelle succes i 2020?

Årets vigtigste mål var at skabe et stærkere strategisk fundament for vores samarbejde med kunderne. Derfor har jeg arbejdet tæt med vores globale connection planning-team på at sikre flere og bedre nordiske indsigter, så vi kan styrke koblingen mellem kundernes udfordringer, og de løsninger vores platforme tilbyder.

Hvad bliver din største professionelle udfordring i 2021?

Balancen mellem privacy og personalisering bliver svær. Kunderne (og slut-kunderne) ønsker mere personaliseret marketing, men samtidigt er alle meget bevidste om hvilke data de deler. Denne balance er rigtigt spændende, og vi har allerede en masse nye muligheder for at træffe gode valg, hvor data-kontrol og CX forenes.

Hvordan forventer du, at din rolle vil ændre sig i 2021?

COVID-19 har accelereret udviklingen og i stedet for at argumentere for digital transformation, så er de fleste nu allerede godt i gang. Forventer 2021 bliver året, hvor vi skal hjælpe kunderne med at finde den rigtige vej på vores plat- forme og finde ud af, hvordan muligheder passer med de vigtigste prioriteter for deres forretning.

Hvilke tendenser i branchen vil du gerne se mere af i 2021?

Jeg vil rigtigt gerne se virksomheder, der forstår at balancere brand-opbyg- ning og digitalt salg. Dette lever stadig ofte i siloer og med en ret svag inte- gration. Jeg vil ønske, at vi kunne sætte mere fokus på værdien af et stærkt brand – også for at øge effektiviteten af kortsigtede salg og kundetilfredshed.

Hvad har vi lært igennem Coronakrisen og den transformation, den har skabt?

Vi er en stærkere og mere fleksibel branche end jeg troede. Den måde hvorpå alle har fokuseret på at fastholde arbejdspladser, skabe vækst og sikre at hjulene ikke gik i stå, er fantastisk. Måske har kravet om skarp prioritering faktisk gjort, vi er lykkedes med mere.

Hvem i branchen fortjener et skulderklap – og hvorfor?

Alle vores kunder. Gennem dette mærkelige år er jeg hver eneste dag blevet overrasket over, hvor gode vi har været som branche til at omstille os og se fremad, i stedet for at pive over at det har været svært, hårdt og nogle dage umuligt. For det har det. Fokus har altid været konstruktivt og fremadrettet.