Erfaring

Peter startede i 1997 som Management Consultant hos Teknologisk Institut. I 2000 kom han til Kunde & Co. som Director of Strategic Analysis, og i 2006 var han med til at starte CO/PLUS, som han var med til at drive de næste godt 14 år. Peter er i dag Global Managing Director hos Star.

Motivation

I mere end 13 år har Peter Kastrup-Misir optimeret både de strategiske og økonomiske indsatser hos CO/PLUS samt drevet bureauet fremad mod stærke resultater – alt sammen med afsæt i en imponerende faglighed. I januar 2020 tog han sit faglige talent under armen og vendte snuden mod det globale designbureau Star. Som Managing Director varetager han her ansvaret for etableringen af forretningens japanske kontor og skal skabe kommerciel synergi mellem Star og de japanske ejere af et af Asiens største tech-virksomheder NTT Data – og dette midt i en global pandemi. Med stor strategisk og visionær begavelse har Peter formået at tage stillingen hos Star til nye højder, og det placerer ham som en ukuelig og driftig profil, som hører hjemme på The M List 2021.

Hvad har været din største professionelle succes i 2020?

Være strandet alene i Tokyo for at skulle etablere Stars japanske kontor midt i en pandemi og opbygge internationalt partnerskab med et af Japans største tech-virksomheder.

Hvad bliver din største professionelle udfordring i 2021?

At arbejde på tværs af og bygge broer mellem store kulturforskelle, særligt mellem den hyper-entreprenante Silicon Valley kultur og Japans konservative 100-års-strategier.

 

Hvordan forventer du, at din rolle vil ændre sig i 2021?

Styrke det globale samarbejde mellem Star og NTT. I takt med at verdenen åbner op igen, vil min rolle blive mere global, hvor 2020 har været meget koncentreret omkring Japan. Særligt USA vil være i fokus. Hertil hjælpe med at opbygge et nyt delivery center i Vietnam.

Hvilke tendenser i branchen vil du gerne se mere af i 2021?

Digital innovation vil gøre sig mere gældende i produktudviklingen. Interes- sant bliver det, når man i stigende grad skal forholde sig til, hvordan ens brand skal omfavne IoT og AI. Fx hvilken intelligens og AI personlighed skal ens brand have?

Hvad har vi lært igennem Coronakrisen og den transformation, den har skabt?

De tvungne perioder samt rejserestriktioner har tilskyndet det globale sam- arbejde, hvor det tidligere har været meget bundet op på fysiske møder med lav frekvens, er det i dag mange korte møder med langt højere frekvens. Ens arbejdsdag er blevet meget mere international, hvor dagens møder spænder over alle tidszoner.

Hvem i branchen fortjener et skulderklap – og hvorfor?

Til alle dem som er blevet hårdt prøvet under Coronakrisen. Enhver af disse berørte personer fortjener en stor anerkendelse.