Erfaring
Rune satte gang i karrieren med stiftelsen af reklamebureauet JuniorJr i 2002, som senere blev slået sammen med PeopleGroup, hvorefter han blev Managing Director. I 2011 skiftede Rune sit virke ud til partner hos Liquids- minds og siden 2017 har han siddet som kontaktdirektør og partner hos Mensch.
Motivation
Som en hybrid i branchen der forstår de kreative såvel som strategiske sider af kommunikation, har Rune Hørslev gennem årerne tryllet originale ideer og nytænkende kampagner frem. Det har ikke kun beriget Mensch med flotte priser, men også skabt mere synlighed blandt bureauets kunderne. Rune laver ikke bare ideer. Han opfinder helt nye genrer inden for kommunikation og kam- pagner, og det har resulteret i intet mindre end 2020-prisen ”The Vanity Fair Changing Your Mind Travel Awards” og et tæt samarbejde med Visit Færøerne, hvor Rune fortsat brillerer med nye cases, senest ”Remote Tourism”. Runes strategiske sans og dragende kreativitet sikrede i 2020 ydermere Mensch en plads blandt de mest vindende bureauer ved Creative Circle, og med en plads på The M List 2021 kan Rune tilføje endnu en anerkendelse til sit repertoire.
Hvad har været din største professionelle succes i 2020?
Vi har hjulpet mange klienter med de udfordringer, som COVID-19 har skabt i årets løb. Ikke mindst kampagnen Remote Tourism for Visit Færøerne, er jeg rigtig godt tilfreds med.
Hvad bliver din største professionelle udfordring i 2021?
Mine største udfordringer afhænger af, hvad der står i kundernes briefinger. Deres største udfordringer vil altid være mine største udfordringer. Og så håber jeg, at jeg kan hjælpe endnu flere danske annoncører med at gøre verden lidt mere menneskelig.
Hvordan forventer du, at din rolle vil ændre sig i 2021?
Jeg håber på væsentligt færre Teams-møder. Flere kram og mere kærlighed.
Hvilke tendenser i branchen vil du gerne se mere af i 2021?
Jeg elsker, når det lykkes os at fange hele verdens opmærksomhed med kampagner, der er båret af presseomtale. Det giver mig hjertebanken, hver gang det lykkes, og jeg håber, der kommer endnu flere af den slags succeser i 2021.
Hvad har vi lært igennem Coronakrisen og den transformation, den har skabt?
Jeg har lært, at man koncentrerer sig bedre alene. Færre forstyrrelser øger effektiviteten men mindsker motivationen. Jeg glæder mig til at være mere sammen med mine kolleger end i 2020 og mindre end i 2019.
Hvem i branchen fortjener et skulderklap – og hvorfor?
Alle dem der har mistet deres job på grund af COVID-19 fortjener, at vi kollektivt hjælper med, at de kan vende tilbage så hurtigt som muligt.