Erfaring
Thomas skød for alvor sin karriere i gang som Creative Director hos Grey Aar- hus, hvor han tilbragte de næste seks år. Han rykkede derefter teltpælene op og tog til København, hvor han blev Art Director og senere Creative Director i samme bureau. Han tilbragte siden en periode hos DDB, inden han i 2000 blev ejer og kreativ direktør hos & Co.
Motivation
Thomas Hoffmann har plads blandt den kreative scenes elite. Som indehaver af over 350 awards og som drivkraft på en bred vifte af internationale succeser har han etableret sig som en visionær kreativ nestor. Helt centralt for Thomas’ kreative univers står spørgsmålet ”Hvad er det, verden ikke har set før?”, og selvsamme spørgsmål har gennem tiden været katalysator for en række innovative kampagner, som Thomas, sammen med hans kreative partner på &Co., Robert Cerkez, drevet & Co´s kreative niveau frem til at være top 10 i verden ifølge Adsoftheworld. Ydermere kan &Co. bryste sig af at have vundet titlen som ”Lovie Agency of the Year. Derfor står Thomas sikkert på The M List 2021.
Hvad har været din største professionelle succes i 2020?
At komme nogenlunde helskindet igennem COVID-19, først og fremmest. Der- næst at holde et højt kreativt niveau på tværs af alle kunder… næsten 🙂
Hvad bliver din største professionelle udfordring i 2021?
At genopfinde reklame. Det trænger den til. Vi bliver simpelthen nødt til at finde nye måder, hvorpå vi kan nå forbrugerne. Og det er vildt spændende og angstprovokerende på samme tid.
Hvordan forventer du, at din rolle vil ændre sig i 2021?
Ikke synderligt. Jeg er så heldig at have så mange dygtige ledere og andre kompetencer omkring mig, at mit primære fokus er på det kreative niveau på & Co. og lede den kreative afdeling efter bedste evne.
Hvilke tendenser i branchen vil du gerne se mere af i 2021?
Strategisk kreativitet. Alt for mange brands bruger den ikke eller bruger den forkert.
Hvad har vi lært igennem Coronakrisen og den transformation, den har skabt?
At man sagtens kan holde møder på Teams, i stedet for at rejse planeten rundt. Det er ikke optimalt, men det fungerer.
Hvem i branchen fortjener et skulderklap – og hvorfor?
Det er der mange, der gør, så jeg kan (igen) ikke blot vælge én.