Erfaring

Efter et år som Project Manager hos Convince, kom Birgitte til Stofa i 2008, hvor hun efter fire år takkede af som Senior Brand Manager. Siden august 2014 har Birgitte varetaget stillingen som marketingchef først hos El-Salg og dernæst Indeks Retail (Bog & idé) frem til 2019, hvor hun kom til sin værende stilling som marketingchef hos MOLSLINJEN.

Motivation

I spændingsfeltet mellem teknologi og menneske, og med et skarpt blik for forretningstransformation, skaber Birgitte Kold Ingwersen løsninger, der mar- kerer MOLSLINJEN som en markant figur på markedet. Birgitte har, som marketingschef for færgegiganten, formået at bygge bro mellem forretning

og brand i takt med, at hun har drevet den digitale transformation. De synlige resultater har vist sig i både markedsposition og på bundlinjen, hvor flere progressive marketingtiltag har båret frugt. Derudover har Birgitte været medvir- kende til øget konkurrencedygtighed bl.a. overfor konkurrenten Storebæltsbroen. Birgitte er en af branchens skjulte helte, som med målrettethed og strategisk kunnen skaber stærke relationer til både samarbejdspartnere og sit team. Præstationer, som for første gang lander hende en plads på The M List.

 

HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?

Corona har haft en stor indflydelse på MOLSLINJEN’s udfoldelsesmulighe- der, og vi har konstant været begrænset i mulige kundetiltag som følge af corona-restriktioner. Vi ser frem til at kunne rulle nye spændende oplevelser ud til vores kunder i det nye år.

HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?

Der ligger mange positive muligheder i at styrke MOLSLINJEN’s brand yderligere. Marketing får i den forbindelse en afgørende rolle i at gøre vores brandposition endnu stærkere. En stor opgave bliver at arbejde intensivt med de værdier og oplevelser, som vi ønsker, vores gæster skal mærke og have, når de rejser med MOLSLINJEN.

HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?

Vores nye ejere EQT er målrettede og har været afgørende sparringspartnere i at fastlægge et udfordrende ambitionsniveau, som samtidig er blevet under- støttet med tilføjelsen af ekstra ressourcer. Dette har sammen med et stærkt teamwork sikret en fantastisk base for de kommende år.

HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?

Der diskuteres heldigvis generelt meget bredt i branchen, men der kan fortsat sættes fokus på kundeforståelsen. Marketingautomatisering, algoritmer m.m. er super støtteværktøjer i marketingprocessen, men der skal fortsat investeres i videreudvikling, og der skal nytænkes i processen med at afdække og udvikle det fulde potentiale i markedet.

PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?

Flere udviklingsorienterede virksomheder har øget dynamikken ved at flere CMO’s indgår i direktioner og bestyrelser. Lad os se det udvikle sig bredt på tværs af brancher, og lad os få sat fokus på, hvor stærk en indtægtsdriver marketing er, når kundeforståelsen og markedstiltagene prioriteres på topniveau.

HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?

Annette Hartvig Larsen, som er CEO ved Aarstiderne, er en stærk inspiration. Hun har formået at opbygge et stærkt og vedkommende brand på et entydigt og solidt værdisæt, der gennemsyrer hele virksomheden, og det kan mærkes helt ud til kunderne – tak for det!