Erfaring
Brian har tilbragt sin karriere inden for digital marketing. Først hos Bon’A Parte og dernæst FDM Travel. Sidenhen har Brian besiddet stillingerne Director hos Coop og Head of E-commerce hos Masai Clothing, og siden 2018 har han kunnet kalde sig E-commerce Director hos Matas.
Motivation
Brian Andersens karriere afspejler en klar retning inden for online-han- del i diverse brancher, hvor han efterhånden kan kalde sig ekspert i at føre forretninger til stærke resultater gennem digital tilstedeværelse. Brian’s ekspertviden i digitale projekter har positioneret Matas blandt de mest kendte og benyttede onlinebrands i Danmark. 2021 blev et år med markant forøget kundetilgang, som et resultat af forbedret e-commerce og digitalt ecosystem. Endvidere kan Matas glæde sig ved at have indfriet målet om, at deres online-handel rammer én milliard kroner. Dette kan til dels tilskrives Brians flair for at forene digitale transformation med forståelse for kundebehov, der har resulteret i prisvindende løsninger for Matas. Med Brian i spidsen for Matas’ store digitale bedrifter, sikrer han sig en solid placering på The M List.
HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?
De mange omstillinger COVID-19 har medført. Først var landet stort set lukket ned. Så åbnede vi i foråret med bulder og brag. Så kom der usikkerhed i ef- teråret med nye varianter af COVID-19, og sidst lukkede landet nærmest helt ned igen lige midt i julehandlen. Det har krævet mange og store omstillinger.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?
2022 er startet med en ekstrem usikkerhed. Allerede inden krigen i Ukraine var vi meget usikre på, hvordan 2022 ville udvikle sig, men spændet i poten- tielle udfaldsrum er blevet meget større efter Ruslands invasion.
HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?
Hos Matas havde vi iværksat en meget ambitiøs og solid digital transforma- tion inden COVID-19 ramte, og i den forbindelse havde vi fået sat et meget stærkt internt team og bygget tætte partnerskaber med stærke leverandører. Det fundament har været afgørende for, at vi har oplevet solid digital vækst på toppen af vores ”tigerspring” i 2020.
HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?
Hvordan vi sammen bliver bedre til ansvarlig brug af de data, kunderne deler med os. De fleste kunder er velbegavede og kan godt gennemskue hvad der foregår, hvis vores marketing bliver for målrettet eller aggressiv.
PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?
Vi skal blive endnu bedre til at lave content, som er tilpasset de enkelte SoMe kanalers præmisser. Mange er godt på vej på Facebook og Instagram, men særligt TikTok sætter helt nye krav til, hvordan man som annoncør nytænker og tilpasser sig et nyt medie.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Jeg synes, TikTok som medie fortjener et skulderklap. Alle vil gerne i dialog med de unge, og forstår man som virksomhed TikTok, er der lige nu et åbent vindue til få et engagement, som de traditionelle medier har svært ved at tilbyde. Det er krævende, og der er dataetiske overvejelser – men fagligt er det meget spændende.