Erfaring
I 2010 kom Caroline til Kunde & Co. i stillingen som Production Assistant, og godt to et halvt år senere åbnede hun døren til Wunderman Thompson MAP. Siden da er hun stødt steget i Wunderman-hirarkiet, og efter i alt otte og et halvt år og flere forfremmelser, har hun siden 2019, kunnet kalde sig Client Service Director.
Motivation
Caroline Sofie Balschmidt er en af de yngre profiler i branchen, men ikke desto mindre spiller hun en helt essentiel rolle i landets bedst performende bureau. Efter mere end otte år i Wunderman-regi, har Caroline for alvor sat sit præg på bureauet, og med hendes egenskaber i relationsbyggelse og digitale flair mestrer hun dialog-disciplinen til UG. En kompetence, som tilskrives en del af forklaringen bag de succeser, der for tiden regner ned over bureauet. Caroline og Wunderman kan sætte flueben ved en voksende kundeskare og ufattelige vækstrater, der i 2021 har accelereret en halv mia. i omsætning. Caroline viser udpræget forståelse for både markedets tendenser og kundebehov, der har ført til spændende internationale samarbejdsaftaler, og forventningerne til Wundermans’ fremtid – med Caroline ombord – er derfor tårnhøje.
HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?
Jeg er meget heldig, at arbejde med nogle af verdens største brands globalt. Det er store organisationer, som kræver en stor indsats at navigere og skabe forandring hos. Det er både udfordrende og udviklende.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?
Vores interaktion med brands er under hastig forandring i takt med, at vi flytter ind i Metaverset: Hvilken rolle spiller produkter for vores virtuelle selv? Hvordan påvirker det vores opfattelse af deres brands og hvordan bistår vi vores kunder i, at skabe personaliserede oplevelser på tværs af disse virtuelle verdener?
HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?
I år, som alle andre år, har det været ledelsesstrukturen hos Wunderman Thompson MAP, der har muliggjort min succes ved at give mig plads og tryg- hed. Kombineret med dygtige og inspirerende kolleger, såvel som kunder, har jeg kunnet udvikle mine kompetencer og skabe kommerciel succes.
HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?
Bæredygtige arbejdsforhold. Jeg tror, at tiden er forbi, hvor alt fra lederkurser til løbeklub skulle tilvejebringes af arbejdspladsen. Så hvordan gør vi plads til andre fællesskaber, sætter mennesket fri, uden at give køb på sammenhængskraften og omsætningen?
PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?
Steder betyder en hel del for vores trivsel og oplevelse af verden. Med coronakrisen er vi blevet klar over, at vores fysiske rammer er vigtige, for at vi kan præstere og levere. Den nye fleksibilitet er kommet for at blive, og vores ansvar som ledere er at sikre samarbejde og modvirke rodløshed.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Mange af vores kolleger er personligt påvirkede af de krige, som vores klode har været hærget af de seneste 20 år, og stadig er i dag. Jeg beundrer deres evne, til at fortsætte med at arbejde og leve på trods. De fortjener et kæmpe skulderklap og vores næstekærlighed.