Erfaring
I 1999 blev Christian ansat som Online Manager hos Microsoft. Efterfølgende har han præget den digitale forretningsudvikling i succesrige virksomheder som Coca-Cola, TDC, YouSee, Valtech, Saint-Cobain Distribution Nordic og Satair. Siden april 2020 har Christian siddet som Country Head of Digital, Experience and Analytics hos Telia. I marts 2022 gik Christian selvstændig som konsulent inden for digital transformation i firmaet Digitalthinking.
Motivation
Christian Agger lever og ånder digitalt, og med hans kommercielle kompetencer lander han igen en plads på The M List. Christian er gennem sin karriere blevet præsenteret for digitale udfordringer, som har formet hans mindset til at tænke digitale løsninger. Han evner at kanalisere forbrugerindsigt og markedsanalyse samt omsætte data til vækststrategier. Siden han kom til Telia i april 2020, har han i den grad haft fingrene i deres digitale transformation og forretningsudvikling, hvilket har ført teleselskabet i nye retninger. Som et resultat af GDPR-lovgivningen har Christian taget Telia på en data-rejse, hvis formål har været at skabe de bedste kundeoplevelser baseret på den forhåndenværende data. Christian har formået at styrke Telias kundebase gennem et fortsat fokus på simplificering og effektivisering af forretningen.
HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?
Det sværeste har været at skulle drive en digital transformation med virkeligt mange elementer og forandringer – og på samme tid håndtere dagligdagen med >100 kampagner i 2021 – og så på toppen være dybt involveret i en lang- varig strategiproces.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?
Jeg har i år truffet et valg om at skifte væk fra ”the corporate life”, hvor jeg har tilbragt næsten 20 år, for at starte min egen virksomhed med fokus på at hjælpe virksomheder med digitalisering. Det bliver en udfordring for mig at “sejle” ud i ukendt farvand!
HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?
Det har som altid været det team, jeg har haft omkring mig. Mennesker der har givet den gas for, vi kunne skabe noget nær mirakler – også selv når pro- jekterne ikke ligefrem havde medvind! En STORT tak til jer alle!
HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?
Hvordan marketing gøres endnu mere datadreven, og hvordan vi bliver endnu bedre til at bruge alle de digitale muligheder, så vi kan personalisere kundeoplevelsen endnu mere præcist mod de enkelte kunder og dermed giver kundeoplevelsen et kæmpe løft.
PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?
Jeg ser stadigvæk et behov for, at vi udvikler os på hele CX-agendaen.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Jeg vil gerne give Pernille Fruensgaard Øe et kæmpe skulderklap. Vi har haft mange gode og inspirerende snakke. Og altid er Pernille topprofessionel, velforberedt og vidende om vores forretning – og altid i partnerskabets ånd!