Erfaring

I 2006 kom Christian til Danske Bank Group, hvor han efter fire år takkede af som Chief Consultant & Strategic Planner. Efterfølgende tog han et smut forbi Advance, inden han satte sig i rollen som Strategy Director hos DDB, hvor han både har siddet i Danmark, Sverige og Canada. I april 2021 kom Christian til Hjaltelin Stahl som Executive Strategy Director.

Motivation

Med stærke meritter og en skarp strategisk brandingapproach veder Christian Budtz tilbage på The M List. Efter 10 år hos det internationale bureaunetværk DDB, har han ligget trygt i den strategiske støbeske og udkommet er en strateg i særklasse. I april 2021 blev direktørstolen ledig hos det evigt fremad- stormende reklamebureau Hjaltelin Stahl, og blikket faldt straks på Christian. Efter tidligere varetagelse af flere strategiske direktør- og VP-stillinger, har hverken området eller det store ledelsesansvar fået Christian til at ryste på hænderne. Christian er kommet til Hjaltelin Stahl med stor optimisme og høje ambitioner, alt imens han skubber bureauet mod en etisk transformation gennem en værdibaseret tilgang til forretningen. Med hans strategiske-, kommunikative- og empatiske kyndighed er der stor tiltro til succes fra The M List.

 

HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?

At læse FN’s Klimarapport fra IPCC, som varsler en “code red for humanity”.

HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?

Det bliver bl.a. at arbejde med bureauets internationale udvikling, herunder samarbejdet på tværs med vores kreative søsterbureauer Droga5 og Karmarama.

HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?

Det har været at starte hos Hjaltelin Stahl som strategisk direktør. Et bureau i rivende udvikling, hvor jeg leder et fantastisk team af talentfulde strateger.

HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?

Vi er vidne til en etisk transformation af brands. Her bliver vi nødt til at for- holde os mere aktivt til marketings rolle i forhold til at fremme en bæredygtig udvikling. Det kræver vi tør udfordre det gængse syn på vækst, hvor merforbrug er den evige KPI. Hvad er bæredygtig vækst? Hvordan ser succes ud, når vi ved folk skal forbruge mindre?

PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?

At vi bliver bedre til at tænke og sælge kreativitet som mere end blot kampagner. Vi skal turde tænke større ideer og sælge creative business transformation, hvor outputtet kan være alt fra handlinger og produkter til nye, cirkulære ideer og forretningsmodeller.

HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?

Alle de unge talenter, der kommer ind i branchen med energi, nysgerrighed og nye perspektiver – vi har brug for jer.