Erfaring
Med titlen som tekstforfatter tog Frederik sit første skridt ind i reklameverdenen, først hos BBDO og senere Grey Danmark. Efterfølgende blev han stifter af Propaganda, som i 2008 skiftede navn til Mensch, og siden da har han båret titlen som bureauets partner og kreativ direktør.
Motivation
Frederik Preisler er et kendt ansigt i både reklamelandskabet, mediebilledet og her på The M List, hvor han for sjette år i streg placeres sikkert på listen. Dette kan forklares ved Frederiks faglighed inden for reklame- og kommunikationsfaget og frygtløshed i sin styring udenom popkulturen og mod fremtidens brands, produkter, markeder, adfærd og holdninger. Frederik har en stor rolle i reklameverdenen, og hans toneangivende status fører til global aner- kendelse. Senest i 2021 med den internationalt belønnede Remote Tourism kampagne for Visit Faroe Islands, som landede Mensch og Sansir 7 nomineringer ved Danish Digital Awards. To guld og tre bronze. Bedrifter, der gjorde Mensch og co. til en af DDA’s store vindere. Resultaterne kan tilskrives Frederiks store mod og visioner, der år efter år sikrer ham en plads på The M List.
HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?
Ikke at blive grebet af den almindelige panik.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?
Aner det ikke – endnu.
HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?
Mine søde, skarpe og sjove kolleger – enhver succes er deres. Ubetinget.
HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?
Ikke ret meget.
PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?
Alle.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Lene Jepsen, Mensch for at være klogere og dygtigere end de fleste tilsammen.