Erfaring
I 1998 blev Jacob ansat som Marketing Manager i SAS, hvilket blev startskud- det på en flot marketingkarriere. Fra 2013 har Jacob været ansat i stillingen Managing Director for henholdsvis Betfair, Clear Voice PR og Matchup. Siden 2015 har Jacob siddet hos TV 2 Danmark, først som marketingchef og i dag som kommunikations- og marketingdirektør.
Motivation
Jacob Weinreich blev velfortjent kåret som årets CMO 2021, og har igen i år fået en sikker placering på The M List. TV 2 viser gang på gang mesterlige præstationer, når det kommer til marketingdisciplinen, og det udtrykkes ved en guld- regn af awards, som skyller ned over det danske mediehus. For andet år i træk snupper TV 2 Marketing prisen som “Marketing Team of The Year” ved Promax Awards Europe, og det er langtfra den eneste pris, som mediehuset løb afsted med. TV 2-holdet kunne i 2021 bryste sig af 55 shortlistplaceringer og 28 priser. En perlerække af priser, som imponerende overstiger forrige års antal. Jacob leder marketingteamet med en rolig hånd, som kombineret med eksekverbarhed og strategisk sans sætter mediegiganten i stand til at toppræstere år efter år. Jacob er igen i år et stort navn på The M List 2022 qua sine flotte bedrifter.
HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?
Vi har haft en turbulent periode på TV 2 med masser af negativ omtale. Vi er en arbejdsplads, hvor både værdier og brand fylder enormt, så det har fyldt meget hos medarbejderne.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?
Vi er i fuld gang med “Strategi 25”, der sætter store krav til TV 2 og herunder vores marketings kommercielle formåen. Vi stiler efter 1.3 mio. kunder ved udgangen af strategiperioden, så vi har travlt.
HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?
Det interne, tværgående samarbejde. Hvor det tidligere lod sig gøre, funktionelt er kravene til samarbejde steget radikalt. Det kommer aldrig til at ændre sig igen, hvis vi skal være konkurrencedygtige i markedet.
HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?
Jeg får aldrig nok af, at diskutere balancen mellem inhouse og brug af eksperter/bureauer. Det er aldrig en konstant men noget, der udvikles og justeres løbende.
PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?
Performance-samtalen. Den dør ofte, når vi kigger den anden vej.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Christina Sulebakk. Hun har formået at kravle til tops hos Warner/HBO på for- nemmeste vis og har nyligt rullet HBO Max ud i +20 lande. Det er en kraftpræstation og hun fortjener en klapsalve for sit dedikerede arbejde over flere år.