Erfaring
Jakobs karriere blev indledt i 1999 hos Unilever, og derfra tog det fart. To år senere blev han medstifter af Acinon og efterfølgende ejer af Adtomic. Jakobs entreprenante egenskaber førte til grundlæggelsen af Hello Group i 2006, som i 2017 blev en del af NoA-netværket. I dag kan han kalde sig Managing Partner i Noa Ignite.
Motivation
Jakob Langemark er en af branchens dygtigste bureaudirektører, som med fokus på både medarbejdere, talentudvikling og dybe kunderelationer, evner at bane vejen for en klar vækstagenda hos NoA Ignite. De seneste år er The North Alliance vokset støt. I 2021 blev det danske Hello Great Works en del af alliancen, hvorfor NoA Ignite i dag favner bredt i størrelse, kompleksitet og kompetencer. Der er således tale om en kraftig manifestation af en klar strategi om at ville konkurrere med de absolut bedste, hvilket må siges at være tilfældet. Med Jakob i spidsen for strategien, har NoA Ignite øget sit fokus på e-business og e-commerce, som har forårsaget en styrket positionering på det skandinaviske og digitale marked. Jakob evner at bære bureauparaplyen mod nye højder, hvilket igen i år placerer ham på The M List.
HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?
At få vores tech/udviklingsmuskel til at blive ligeså stærk som vores kreative/ design proposition. At blive en “imagineering” virksomhed – som ikke bare kan hjælpe med at forestille sig en ny fremtid for en virksomhed – men også bygge og drive den.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?
At udnytte vores internationale netværk i Ignite, så vi kan bringe kraften fra +500 digitale udviklere og designere i spil i Danmark. Og at fortsætte med at bygge videre på den meget store synergi for kunderne på tværs af hele NoA huset.
HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?
Mine kolleger og deres imponerende dedikation til vores fælles NoA-projekt på Adelgade. Det er simpelthen så fedt at være omgivet af dygtige, søde og top-motiverede mennesker hver eneste dag.
HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?
Internettet er blevet kedeligt. Hvordan skabes digital differentiering – især inden for e-comm hvor alle har de samme tools og den samme best practice? Hvordan får vi forestillingsevnen/imagination tilbage?
PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?
Vi burde i stigende grad have et “customer success” perspektiv på vores samarbejde med de virksomheder og brands vi betjener. Altså i stigende grad have et fælles, langsigtet ansvar for at kunderne (og deres forbrugere) får succes.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Jacob Kahlen skal have et skulderklap for at have stået bag så meget prisvindende og innovativt digitalt design. Jacob – du burde komme forbi til en snak om noget imagineering snart, så vi kan få gjort op med den kedsommelighed, der har ramt internettet 🙂