Erfaring

I 1997 startede Jonas som projektleder hos Copenhagen Airport. Senere har han bl.a. været forbi Call me, Wunderman og Pandora, inden han i 2010 åbnede døren til Hjaltelin Stahl, hvor han har ekspanderet internt til sin nuværende stilling som CCO Nordic, Accenture Interactive – Hjaltelin Stahl.

Motivation

I mere end 12 år har Jonas Olalla Sylvest sat sit præg på et af Nordens stør- ste reklamebureauer Hjaltelin Stahl, hvor han i marts 2021 blev udpeget til CCO, med det samlede nordiske ansvar for den kommercielle cross-market forretningsudvikling. En forfremmelse, som lå lige til højrebenet, set i lyset af Jonas’ udprægede forretningsforståelse, der kombineret med hans indsigt i digitale muligheder og trends har vist sig succesfuldt. I forbindelse med en fusion i 2020 blev Hjaltelin Stahl nordisk spydspids for Accenture Interactive, som er kåret som verdens største digitale bureau fire år i streg. Med en vision om at levere verdens bedste kundeoplevelser, er ambitionerne høje, men ikke urealistiske. Jonas har visionen tæt på livet med CRM i blodet, og der forventes succes af The M List, som følger udviklingen tæt. En flot retur på listen!

 

HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?

At skabe ægte dybe og menneskelige relationer med vores globale kolleger og nye kunder. Skærmens todimensionelle format har gjort vores verden mindre men flad – og hvis man som jeg elsker det fysiske møde og hengiver sig til værdien af det nonverbale, har det til tider været svært.

HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?

Non disclosed. Men glæder mig til at løfte sløret.

HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?

At styrke ambition og passionen om at kombinere fagligheder fra strategi, design, tech, innovation og kreativitet, samt muligheden for at sætte succesfulde teams på tværs af geografier og fagområder med en større agenda – alt imens jeg har kunne følge mit 3. barn Winters første år på nær hold fra min fleksible hjemmearbejdsplads.

HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?

Organizational Change. Mit yndlings emne. Jeg synes, vi i alt for ringe grad forstår at omsætte hvad der er hindringen i den transformative agenda hos vores kunder men også på indersiden. Alt er rigtigt på papiret, men kampen om domænerne og den reelle forandringsagenda er menneskelig. Culture still eats strategy!

PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?

Vi skal være enklere at forstå. Vi skal gøre det komplekse simpelt. Vi skal bruge vores unikke kreativitet til at skabe forretningsmæssige forandringer, der rækker langt ud over CMO’ens resort. Jeg kalder det “Brand Led Business Transformation”, og det sker ikke over natten.

HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?

Det bliver i år en fra egne rækker. Jeg bliver nødt til at fremhæve Søren Brix. Søren formår med sin dybe empati og skarpe nysgerrighed for vores fag at motivere teams og skabe uomtvistelige resultater for Hjaltelin Stahl. Han er en fed fyr, der leverer på både magi, logik og menneskelighed.