Erfaring
Karina begyndte sin karriere i FMCG-branchen hos Unilever i 2004. Efterføl- gende skiftede hun i 2008 til Orkla Foods, hvor hun indtog rollen som produkt- gruppechef. Senere har hun været forbi O. Kvali og senest Haribo som Nordic Head of Marketing. Siden 2019 har Karina siddet i stillingen som Managing Director, MarCom hos ALDI Danmark.
Motivation
Karina Marott er en dygtig og kommercielt drevet marketer ud af FMCG-branchen, og har haft sin gang hos nogle af landets mest kendte brands. Siden 2019 har hun været en vigtig aktør i ALDIs transformationsprocesser, som er igangsat både digitalt, organisatorisk og kommunikativt. Hun forener sin dybe indsigt i kundeefterspørgsel og forretningsforståelse med høj faglighed, der løfter ALDI-brandet til nye højder. 2021 blev året, hvor Karina og ALDI satsede stort med den nye lancering af reklameuniverset “Kom hjem med mere”, med målet om trinvis at flytte forbrugernes holdning til dagligvarekæden. Dette er blot første step på rejsen til en større markedsandel, og med flere butiksåbninger er de på rette vej. Karina anerkendes på The M List for evnen til at tænke innovativt og sætte dyrevelfærd, børns vilkår og miljø på dagsordenen.
HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?
At navigere i en uforudsigelig verden, hvor det at kunne omstille sig hurtigt og kunne geare op og ned med kort varsel er skærpet markant. At navigere i det farvand må for de fleste være en svær disciplin.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?
Kundernes indkøbsadfærd har uden tvivl ændret sig under COVID-19, og det bliver en stor udfordring i 2022 at finde de rigtige tiltag, som skal bringe os vækst i et meget konkurrencepræget marked.
HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?
Et grundigt, strategisk forarbejde har sat gang i rejsen med at forbedre vores brand-image. Vi har lagt en flerårig plan herfor og har lanceret et nyt kommunikationsunivers, som skal få paraderne ned hos hr. og fru Danmark.
HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?
Jeg ser et behov for, at diskutere customer centricity i langt større grad.
PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?
Jeg vil gerne se, at vi i branchen øger fokus på de strategiske tiltag – det kan godt være svært i en verden som er så uforudsigelig pt.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Jeg tager hatten af for mit team, som altid har ja-hatten på. Teamet favner i dag alle marketing- og kommunikationsdiscipliner, og sammen flytter vi os lidt hver dag i den rigtige retning.