Erfaring

I 2020 kom Karoline til Computer Associate, senest som marketing specialist. Efterfølgende har hun besat marketingstillinger hos Storck, Flügger og Telia inden hun i 2013 startede sin rejse hos Coloplast, hvor hun ekspanderede internt til Head of Global Marketing. I maj 2021 kom hun til Chr. Hansen som Director Global Marketing, Human Health.

Motivation

Efter mere end otte år i Coloplast-regi har Karoline Thoresøe Elmstrøm sat sit præg på organisationen, som en suveræn kommunikatør har hun bidraget til cementeringen af Coloplasts globale position. Meritter, der i maj 2021 førte hende til nye veje hos den globale storspiller Chr. Hansen. Med en opvækst i marketingverdenen er Katrine en helstøbt international orienteret B2B-marketer, der med sit kombinerede strategiske og kreative mindset evner at udvikle og eksekvere på marketinginitiativer på tværs af forskellige markeder. Dette fører Chr. Hansen-brandet forrest på den globale scene, alt imens der accelereres økonomisk og ikke mindst organisk vækst. Med sustanability og health som en del af Chr. Hansens DNA, tapper Karoline ind i en væsentlig agenda, som hun formidler på fornemmeste vis. Et stort velkommen på The M List!

 

HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?

Min beslutning om at forlade Coloplast efter mange år og starte i en ny branche. At opbygge forståelsen for forretningen og samtidig bygge fundamentet for, hvordan vi skaber den nye position for Chr. Hansen Human Health efter tre virksomhedsopkøb.

HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?

At eksekvere og levere på de initiativer som skal skabe fundamentet for det nye Chr. Hansen Human Health.

HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?

Gode og dygtige kolleger, samt en ledelse som står samlet omkring den forandring, vi ønsker at skabe.

HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?

Global markedsføring med fokus på specielt på Asien, og i særdeleshed Kina. De fleste større virksomheder har “win in China” som en del af strategien, men jeg savner mere inspiration omkring succesfuldt kampagnearbejde i fx Kina.

PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?

Endnu mere fokus på den gode fortælling med afsæt i ægtheden i forhold til virksomhedens/brandets DNA, og ikke blot som en del af en tendens man gerne vil være en del af.

HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?

Mine dygtige kolleger og teamet. Der er utrolig meget passion i Chr. Hansen (og Coloplast), og det gør en forskel. Derudover var jeg virkelig imponeret over de bureauer, som jeg har haft fornøjelsen at arbejde sammen med omkring en pitch i starten af året. De fortjener også et skulderklap.