Erfaring
Kasper har skabt sin karrierevej inden for reklame- og kommunikationsbureauet Nørgård Mikkelsen, hvor han i 2004 tiltrådte stillingen som Strategic Consultant og Account Responsible. Siden 2009 har Kasper haft en ledende rolle hos bureauet, først som Client Service Director & Partner og nu i sin nuværende rolle som Partner & CEO.
Motivation
De seneste godt 13 år har Kasper Kjærsgaard Jensen bidraget til en rebranding og positionering af det igen højt accelererende reklame- og kommunikations- bureau, Nørgård Mikkelsen, som med sine mange år bag sig har opnået et so- lidt rodfæste i annoncørnes bevidsthed. Dette kan til dels forklares ved Kaspers høje drive, kommercielle bevidsthed og evne til at tiltrække de rette kunder og samarbejder. Efter et par år med en nedadgående kurve, har bureauet for alvor vendt skuden, og væksten viser en fordobling af bundlinjen siden 2020. Imidlertid åbner bureauet et nyt forretningsben, ved at hjælpe kinesiske virksomheder på det europæiske marked gennem Amazon, hvilket passer godt til den oplevede vækst og de høje ambitioner. Med Kasper forrest sættes barren højt, og de bemærkelsesværdige resultater fortjener opmærksomhed på The M List 2022.
HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?
Det sværeste i 2021 har helt klart været de ting, som corona har ført med sig, ift. organiseringen og dagligdagen på bureauet. Vi er defineret af at være en “VI KULTUR”, så hvordan gør man det, når mange i flere perioder arbejder hjemme? Og hvordan får man kolleger godt tilbage?
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?
Bureauet er i vækst, og det bliver spændende, hvordan vi lykkes med at fast- holde og gribe det momentum vi har.
HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?
At vi på bureauet har skabt en klar retning og rolle for bureauet og mine kollegers fantastiske indsats med at få den til at lykkes.
HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?
Forretningsværdien af branding og dens betydning for sammenhæng mellem enkeltstående indsatser. Det går ofte op i specialistydelser og taktiske greb. Men uden en forståelse for den overordnede rejse man er på, hvordan vil man så sikre at de taktiske greb reelt indgår i en større helhed, fremfor at optimere hvert område for sig?
PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?
Vi skal generelt blive meget bedre til at tænke i forretning. Mange taler stadig meget om marketing-KPI’er, men ikke i sammenhængen til den overordnede forretning. Og så skal vi lykkes med at sætte brandet på agendaen igen.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Mine fantastiske kolleger. De er i et travlt år, og på trods af coronaens drillerier, lykkes med at skabe en stærk holdånd på bureauet, og et bureau som hver dag er lidt bedre end dagen før. TAK!