Erfaring
Fra at starte hos Sydbank i 2001, rykkede Kenneth videre til Moving ads som CRO og Co-Owner. Siden da har Kenneth været forbi psLIVE, før han kom til Isobar, som Head of Isobar Aarhus. I 2016 startede han hos denstu, hvorefter han kom til goodway Group. I dag er Kenneth hos Publicis Groupe, som Chief Executive Officer.
Motivation
Kenneth Brinkmann sidder med et ansvar som CEO for Publicis Groupe, hvilket kræver en finger på pulsen, alt imens et strategisk fokus og stærke innovative mediekompetencer er væsentlige succeskriterier. Kenneth sidder som spydspids for at skabe ensretning på tværs af selskabets bureauer. Har han drevet “power of one”-strategien, siden han overtog CEO-stolen i 2019. Kenneths indsatser har i 2021 ført til flere nye medarbejdere og kunder samt en ny digital platform, Publicis Connect, som fokuserer på at gøre samarbejdet mellem bureau og kunde nemmere og mere transparent. Publicis-netværket fylder en stor plads i branchen, og med Kenneths agile ledelse samt visionære sigte, ser selskabet fortsat stigende vækst. Kenneth debuterer på The M List for at holde momentum samt levere solide resultater og værdi for kunderne.
HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?
I takt med for stor medarbejderudskiftning, at sikre at alle holder humøret højt. At vi alle arbejder mod samme mål, og at ingen brænder sammen under et voldsomt øget arbejdspres. Jeg har i 21 ofte følt en mangel på balance, og med voldsom vækst kommer også skævvridninger. Det har været hårdt for det handler om mennesker og deres velbefindende.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?
Balancen i at sikre alle folks sundhed samtidig med at vi vækster kontrolleret. Det er utrolig svært og kræver, at vi er forandringsvillige og løsningsorienterede. Det stiller enorme krav til alle ombord, og ofte kan det føles som om, vi beder medarbejdere om det umulige. Vi har et imponerende team, og vi tager slæbet sammen, og vinder sammen.
HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?
At vi hele tiden har de bedste mennesker. Vi søger kun mennesket i vores rekruttering, og fokuserer på at sætte et hold af team-players. Det er nøglen til succes – at lade skønne og dygtige mennesker arbejde sammen. Det skaber fællesskab og sammenhæng samt enorm jobglæde for alle.
HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?
Jeg savner, at vi diskuterer, hvilket ansvar vi har som bureauer. Bureauer investerer en stor del i medierne, men vi er i min optik ikke gode nok til at holde udbyderne oppe på renligheden i deres produkt. Jeg håber vi sammen kan sætte fokus på at bekæmpe bl.a. hadtale og negativ omtale af minoriteter.
PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?
Jeg håber, at vi kan blive bedre til at tiltrække talent. Jeg synes vi skal tænke langt bredere, herunder ikke være bange for at tage chancer på “skæve” kandidater, som kommer med en helt anden baggrund. Herudover synes jeg, at vi skal blive bedre til at inddrage flere rutinerede kræfter i bureauerne især.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Jeg synes, de nye medier, vi har set komme frem de sidste par år, som har holdning og mod, fortjener ros og anerkendelse. Især R8dio, Frihedsbrevet og Den Uafhængige er alle både modige og intelligente, og jeg elsker at danskerne tager det til sig, og villigt betaler for kvalitetsindhold og de holdninger, som de byder ind med.