Erfaring
I 1994 kom Kresten til Politikken som Chefredektør, og senere Dagbladet Dagen. Herudover har han besat kommunikative direktørstillinger hos Coca-Cola og Det Kongelige Teater, inden han i 2007 stiftede kommunikationsbureauet LEAD Agency. I 2018 rykkede Kresten til sin nuværende stilling som stifter og CEO hos Oxymoron Communications.
Motivation
Kresten Schultz Jorgensen er tidligere krediteret på The M List for stiftelsen af kommunikationsbureauet LEAD Agency. I maj 2018 startede Kresten et nyt kapitel, og siden da har han bestøvet Oxymoron Communication med sine faglige kundskaber. Kresten har sit tyngdepunkt i krydsfeltet mellem politik, PR og kommunikation, og han er således en ægte kommunikationsekspert, hvis formidlingsevne er en sjældenhed. Dette gavner ikke kun OXY, men hele branchen, da han som forfatter af diverse debatindlæg sætter fokus på organisationers strategiske og kommunikative mulighedsrum med en politisk undertone. Krestens viden og kompetencer pryder kommunikationslandskabet, alt imens OXY føres sikkert frem i rampelyset, med et koncept, der samler virksomheder, flytter samfund og motiverer mennesker. Han fortjener en retur på The M List.
HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?
Vanskelig, men også spændende og tilfredstillende: At fusionere nye kompetencer og arbejdsmåder ind på ledelsesniveau i det firma, der tidligere helt primært var mit eget. Nu er vi dobbelt så store og tre gange så dygtige.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?
At udvikle bæredygtigheden i både services og egen performance.
HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?
At bevare vores gode kultur og udvikle den sociale kapital yderligere: Jeg er meget optaget af at vinde som hold.
HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?
Den nødvendige reduktion af vores egen støj. Kommunikationsbranchen kommunikerer generelt for meget og for højlydt.
PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?
Vi bør generelt komme tættere på materien – dvs. forretningen og organisationen. Kommunikation er ikke interessant i sig selv. Vi er blot et middel til andre mål, og dem skal vi forstå og kende til bunds, altid.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
–