Erfaring
I 2000 startede Lars sin karriere hos Grey Aarhus og senere Envision, inden han i 2009 kom til Uncle Grey som Managing Director. Efterfølgende har han rykket sikkert op ad karrierestigen og har siddet som Head of Digital og senere Strategy Lead for Grey Group EMEA. I dag er Lars Cheif Strategy Officer & Creative Chairman hos Uncle Grey.
Motivation
Lars Samuelsen er igen i år at finde på årets The M List, og dette skyldes hans evne til vedvarende at levere flotte præstationer samt at drive Grey Group med både et kreativt og digitalt touch. Uncle Grey og Lars kan stolte se tilbage på 2021, som blev året, hvor de på en delt førsteplads, kunne kalde sig det mest prisvindende bureau i landet. Især væltede de kreative priser ned over bureauet ved D&AD, Cannes Lions og CCA. Med Lars som kreativ ildsjæl bag roret for Uncle Grey, sikrer han prisvindende kampagner, som udfordrer branchens normer og brug af medieformater. Flotte meritter, der giver genklang i tallene, hvor Grey Group igen i år fremlægger et positivt regnskab. Lars’ strategiske og kreative mindset, vidner om en moderne marketer, og hans måde at udfordre den digitale forretningsudvikling hos Grey, placerer ham igen på The M List.
HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?
Det sværeste i det forgange år har uden sammenligning været, at teams-møder i alt for voldsom grad har erstattet de fysiske møder og de relationer og idéer der naturligt forekommer mellem mennesker der mødes. Virtuelle møder er praktiske og tidsbesparende (to a point), men en ringe erstatning for at være i samme rum.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?
Den seneste udvikling i verden har medført en fornyet usikkerhed på tværs af en lang række globale projekter. Efter at “synligheden” var blevet forbedret, er det nu igen blevet vanskeligt at langtidsplanlægge. Det bliver centralt at revidere såvel strategi som eksekvering løbende, afhængigt af hvordan situationen udvikler sig.
HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?
Et stærkere hold på bureauet, samt en kraftig intensivering af det internationale samarbejde mellem Grey bureauerne har medført at vores talentbase og mulighed for at sammensætte “boarderless” teams er blevet intensiveret. En tilgang som der er stor efterspørgsel efter blandt de største danske virksomheder med internationale ambitioner.
HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?
Jeg savner i høj grad en bredere diskussion af effekten af kreativitet og værdien af at investere i innovative og nytænkende initiativer i stedet for hovedløst at tro, at man “bare” kan forøge sit mediebudget.
PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?
Der er en række områder, hvor det ville være givtig, at der skete en udvikling i branchen i forhold til at skabe mere interessante og effektive løsninger. Fra datafokus til indsigtsfokus. Fra “efficiency” til effectiveness. Fra kommunikati- onsfokus til forretningfokus. Fra “toolkits” til innovative løsninger.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
I år må det blive mine gode kolleger Lars Dyhr og Michael Mandrup, der igennem de seneste år har opbygget en fantastisk stærk og talentfuld designafdeling hos Uncle Grey. Designløsninger der år for år bliver mere og mere imponerende, og en udvikling der kun ser ud til at accellere i de kommende år.