Erfaring
Le har tilbragt mange år på den danske kultur- og bureauscene, og efter titler som både Journalist, Radiovært, DJ og foredragsholder stiftede Le i 2008 pladeselskabet Sound Of Copenhagen Records. Dette gav hende blod på tanden, og i 2014 stiftede hun det moderne og digitale medie Hearbeats.dk.
Motivation
Når Le Gammeltoft træder ind i nye projekter, er det altid med et højt humør og tårnhøje ambitioner, og med hendes entreprenante kundskaber og faglige dybde har stiftelsen af Hearbeats.dk vist sigt yderst succesfuldt. Mange vil mene, at Le er en sej kvinde, og dét kan The M List skrive under på, for lige så synlig hun er udadtil, lige så ærlig og kreativ er hun i sin tilgang til sit fag. Siden Le stiftede Heartbeats.dk i 2014 har det taget fart, og i løbet af 2021 har sitet vokset sig til et digitalt univers med en 24-timers digital radiostation og unikt redaktionelt indhold. Le sætter tempoet højt, hvor daglige nye populære udgivelser, sikrer et stadig stigende antal af lyttere, læsere og seere. Med en brændende passion skaber Le mesterværker, der er til stor underholdning for den danske befolkning, og hun flyver ind på The M List 2022.
HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?
At drive en forretning fra at være en lille start up til en mere etableret SMV. Det handler om struktur, flere ledelseslag og strammere projektstyring.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?
At holde vores kadence i forhold til omsætning, vækst og resultat. Vi skal blive ved med at holde fokus på at være en sund forretning, samtidigt med at vi professionaliserer vores kunderejse. Alt dette uden at glemme medarbejdere, der skal være omstillingsparate i en tid, hvor virksomheden strammes.
HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?
Mod hos kunder og ansatte. Vi skal turde at omstille os hele tiden, og det kræver en del af begge lejre. Jeg har fået sammensat en stærk direktion, som bakker mig op i mit arbejde, og som frigør ressourcer, så jeg kan tage mig mere af blandt andet forretningsudvikling.
HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?
Samarbejde på tværs og en modigere tilgang til moderne reklame og content.
PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?
Jeg håber, at branchen bevæger sig lidt længere væk fra “plejer” og tør teste flere nye idéer, formater og platforme. Vi ser stadig en tilgang til markedsføring og branding, hvor man tænker gammeldags formater. Vi skal turde tale til brugerne, hvor de er, så det skaber resonans hos dem.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Trine Tirsgaard, Netcompany. En af de mest målrettede og tjekkede personer jeg har haft fornøjelsen af i år.