Erfaring
I 1992 startede Lisbeth sin karriere som sekretær i Kødbranchens Fællesråd, og da Landbrug og Fødevarer blev etableret i 2009, tiltrådte hun stillingen som Head of Branding. Selv samme stilling besidder Lisbeth i dag, godt 13 år senere.
Motivation
Efter en opvækst som landmandsdatter på Stevns har Lisbeth Olsgaard ikke kun fået grønne fingre, men også en forkærlighed til det danske landbrug, der har ført til en lang karriere inden for landbrugets organisationer. De seneste 13 år har Lisbeth båret titlen som Head of Branding hos Landbrug og Fødevarer, og hun er således kreativ frontløber for L&Fs etablering på det danske marked og spydspids for L&Fs identitets- og brandtransformation. Et stort ansvar, som forudsætter evnen til at tænke innovativt og samtidig skabe ensretning, hvilket er kendetegnende for Lisbeths arbejdstilgang. Lisbeth har ført L&F frem i lyset med en omdømmekampagne “Den nye fortælling”, og senest den succesfulde lancering af “Pisner”, som vidner om hendes geniale og ikke mindst kække tilgang til marketingdisciplinen. En flot debut på listen.
HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?
At vi som ledere skal være meget tydelige omkring den kultur vi ønsker at skabe, og som skal være bærende for arbejdspladsen. Når fysiske møder bliver digitale, og der åbnes op for hjemmearbejdspladser, jo mere kan sammenholdet og kulturen svækkes, hvis du ikke er tydelig som leder. Distance kræver mere ledelse.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?
Til stadighed at drive en af Danmarks stærkeste brandingafdelinger der sidder med de vildeste omdømmeprojekter, hvor vi har fokus på fremtidens landbrugs- og fødevareproduktion, åbner naturen for danskerne, får børn ud på gårdene, og dermed er med til at bygge bro mellem by og land.
HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?
At jeg gennem et langt strategisk arbejde for L&F, har skabt et nyt DNA til fremtidens interessevaretagelse i form af et nyt restaurant-koncept. Det skal bringe huset ind i en ny tid som et samlingspunkt, i forhold til medlemmer, politikere, medarbejdere og være brobygger mellem land og by. Alt imens jeg har haft mit teams opbakning.
HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?
Vi bør jo alle sikre vidensoverførsel til den næste generation af medarbejdere. Det at tale generationsskifte uden at det er ensbetydende med, at man selv er på vej ud af døren, har stor betydning. Vi står jo alle på en makronbund af relevant viden, som ikke må gå tabt for fx en organisation.
PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?
At klimakommunikation ikke kun er den filmiske ”hånd i kornet” men, at vi kan lave relevant kommunikation som både sætter fokus på klima som en brændende platform, men også er informativ og i øjenhøjde, uden at det er de evige grønne marker.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Det gør kulturlivet, folkemøderne og eventbranchen. Det er jo ofte deres skuldre, vi står på, når vi skal vi lave kommunikation der sprudler og involverer. De er de seneste år blevet kastet rundt i manegen, når samfundet åbnede og lukkede i et væk. Mange unge mennesker er crew i denne branche, og de har intet sikkerhedsnet haft.