Erfaring
Liselotte startede sin karriere som Web Content Manager hos SEB i 1998 og senere hos Nordea i 2002. Herefter har hun varetaget kommunikations- og marketingstillinger hos Dansk Supermarked, Bestseller og Lunar Way, frem til 2017, hvor Liselotte tiltrådte sin nuværende stilling som Marketing Director hos NORMAL.
Motivation
For nu tredje år i streg er Liselotte Kirkelund at finde på The M List. Siden Liselotte kom til NORMAL, har hun været et afgørende led i detailkædens fremdrift og talrige succeser. Liselotte formår både at fastholde og tiltrække kunderne ved kampagneeksekvering og kontinuerlige marketinginitiativer, der lægger et pres på konkurrenterne i markedet. Til trods for flere coronalukkede butikker slår detailkæden år efter år rekorder på både omsætning og bundlinje, og i år er ingen undtagelse. NORMAL stormer fremad, og foruden Danmark er butikkerne at finde i både Norge, Sverige, Holland og Frankrig, alt i mens de er ved at indtage det finske marked. Liselotte omsætter NORMALs ekspanderende kræfter til storartede meritter ved at trække ny dynamik og idéer til brandet. Derfor er hun igen at finde på The M List 2022.
HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?
Det har været en udfordring, at være tæt på vores markeder på grund af restriktioner og nedlukninger. Fysisk tilstedeværelse, at opleve butikker, kunderne og kolleger er meget vigtig for vores forretning.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?
At fortsætte med at styrke NORMAL-brandet på tværs af markeder men også at vi skal åbne et nyt marked, som adskiller sig meget fra vores nuværende.
HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?
Lancering i Finland, men også at vi har fået knyttet alle markeder tættere og vores kernebudskaber ud at leve. Vi er blevet meget bedre til at udnytte kunderejsen og få lavet flows, der knytter kunderne endnu tættere på os. Og bevist for os selv at vores omstilingsparathed også er til stede når verden ændrer sig.
HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?
Omstillingsparathed. Det er noget vi i den grad har lært under corona. Tingene kan fungere og ændres på kort sigt, hvilket kommer til at skabe en hel anden dynamik også fremadrettet. Vi lærte også at det er markedet, omstændighederne og kundernes omstillingsparathed der styrer vores situation.
PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?
Forhåbentlig kommer vi helt ud af coronas skygge, som gerne skulle gøre at kampagner, events og fysisk tilstedeværelse bliver mulige i et lang større omfang. At der nu er “frit spil” bør også give plads til mere kreativitet.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Mine kolleger i NORMAL.