Erfaring

Magnus kickstartede sin karriere i Kina, hvor han besatte globale marketing stillinger frem til, at han i 2007 påbegyndte sin rejse hos Vestas. Magnus har tilbragt knap 15 år hos Vestas, og har varetaget adskillige projekt-, marke- ting- og finansielle stillinger, der har ført ham til sin nuværende stilling som Vice President, GroupMarketing.

Motivation

Magnus Bach har igennem sin karriere opnået enestående indsigt i globale markeder, der kombineret med hans kommercielle og innovative mindset, gør ham til en af landets stærkeste marketers. Magnus er bærer af Vestas-brochen, da han efter 15 år hos vindmøllegiganten har slået solide rødder og fået indsigt i samtlige dele af forretningen. Med det samlede globale marketingansvar, har Magnus gennemført talrige marketinginitiativer, der har positioneret Vestas som ét af verdens mest bæredygtige brands. Med et øget marketingfokus kan Magnus se tilbage på 2021 som året, hvor Vestas slog omsætningsrekord og gennemgik digitale transformationer, der bl.a. førte til nomineringer ved Danish Digital Awards 2021. Med Magnus i spidsen for Vestas meritter, er han sikret en velfortjent retur på The M List 2022.

 

HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?

På trods af covid, har året ikke været substantielt anderledes. Vi har navigeret i usikkerhed. Men det er vi ikke uvant med.

HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?

Markedet konsolideres. I den forbindelse etablerer marketing og salg et kommercielt samarbejde omkring kunder og leads. Det inkluderer systematisk arbejde med vores value proposition, men omfatter også ABM og den understøttende TechStack, herunder automatisering. Forandringer kan være svære og tage tid.

HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?

Et godt og erfarent team. Tillid fra ledelsen. Og en plan, hvor vi ikke ryster på hånden i eksekveringen.

HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?

Det lader til, at der er ved at bundfælle sig en ”sund skepsis” hvad angår det digitale setup. Vi har været på en rejse over de seneste fem år, og er nok der hvor fokus er på at konsolidere, integrere og måske endda sanere vores setup fremfor at introducere nye ”øer” til porteføljen. Vi vil høste frugten fremfor at øge kompleksiteten.

PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?

På B2B-siden ser jeg gerne en større forståelse for relevansen af et medie-budget, ikke mindst i forbindelse med strategisk branding. Du kommer kun så langt uden mediebudgettet.

HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?

Konsulenthuset Kvadrant. Jeg har efterhånden haft lejlighed til at arbejde sammen med de dygtige partnere og konsulenter inde hos Kvadrant på flere kommercielle og strategiske marketingprojekter. Hos Kvadrant får man kvalificeret sparring: Udfordrende modstand når det er påkrævet og et samarbejde, der gør en forskel.