Erfaring
Maria har en årelang erfaring inden for marketingverden bl.a. fra Hempel, OMD Danmark, Maxus og Modern Times Group MTG. I 2014 kom Maria til TV 2, hvor hun senest sad i rollen som Head of Media and Development, og efterfølgende til DSB i rollen som VP Marketing. I dag sidder hun som salgs- og marketingdirektør for Saxo og har gjort det siden primo 2021.
Motivation
For første gang er Maria Gry Henriksen til at finde på The M List, og dette qua hendes evne til at kombinere en stærk marketing- og forretningstilgang i ud- viklingen af Danmarks største onlineboghandel, Saxo. Som ny salgs- og marketingdirektør kan Maria kigge tilbage på 2021 som det år, hvor hun igangsatte flere marketingtiltag og sikrede Saxos positionering, som danskernes foretrukne onlineboghandel. Endnu et rekordår, hvor stigende læselyst har medført økonomisk vækst, som fremgår af en samlet stigning i omsætning med 14 %. Dette kan tilskrives Marias sans for både kundebehov og markedstendenser, der udmønter sig i banebrydende marketingindsatser. Maria anerkendes for at være fremtidens CMO, der med ben i næsen baner vejen fremad for Danmarks største bogunivers. Et velfortjent velkommen til årets The M List 2022.
HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?
Det har været udfordrende at starte nyt job og være i stejl indlæringskurve mens alle var hjemsendt, samfundet lukket og intet var som tidligere år i forhold til performance, sæson, tendenser, m.m.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?
Tilpasning til en ny virkelighed og for alvor at få positioneret Saxo rigtigt i markedet.
HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?
Vi havde det bedste år nogensinde i 2021, godt hjulpet på vej af ændrede forbrugsvaner pga. af COVID-19, men leverede også et resultat, der uden tvivl skyldtes et dedikeret team. Jeg har været rørt over at se deres motivation og iver for at komme tilbage på kontoret, så snart de kunne. Det vidner om et godt arbejdsfællesskab og sammenhold.
HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?
Jeg oplever branchen som værende ivrig diskussionslysten, så jeg savner ikke noget specifikt. Jeg oplever generelt en åbenhed, når alle typer emner tages op.
PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?
Jeg synes, det er befriende at ledere i højere grad end tidligere kan, vil og tør vise, at vi er hele mennesker, og at der er plads til mere sårbarhed i ledelses- rollen. Jeg ser flere personer i branchen – og udenfor – åbne mere op både internt i organisationerne og i medier, og jeg håber, flere vil følge trop.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Modighed er en stærk egenskab. Rikke Lynge fra DSB Marketing, fortjener et skuldeklap for at være modig og gå nye veje til at kommunikere et svært og for nogen træls budskab om sikkerhed på stationerne til den unge målgruppe. Stærk kampagne.